onsdag den 15. april 2009

Lykkelige omstændigheder















Så kom chokket. Uden at have rørt en finger er der kommet familieforøgelse. Vi har fået 2 små fantastiske unger. D.v.s vores fugleægtepar, der bor i stuebirken udenfor vores soveværelse, har fået 2 små. De har været meget stille. Vi har nydt deres daglige flyveturer igennem vores stue. Det har været muligt, da alle huse hernede, p.g.a. den koloniale byggestil, er meget åbne. Det er en kolibri art, men spørg mig venligst ikke hvilken. De har dagligt med megen ynde overfaldet vores blomster i huset. Stående fuldstændig stille i luften har de suget nektar ud af vores blomster. Ungerne er ca. 1 1/2 cm store. Hvis det havde været hjemme i Danmark havde man gravet regnorme op til dem, men den er lidt sværere hernede med kolibrierne. Går man på blomstermarkedet og køber 1/2 kg blandede blomster og lægger dem til kolibrierne?

2 kommentarer:

  1. Kolibrier kan vi ikke fremvise, men masser af lam, foreløbig 14 lam på 7 får. Så er vi også blevet adopteret af en brev??due, den har været her 14 dage og holder til på taget, når den ikke lige laver flyveopvisning, den kan faktisk lave loops, ser fantastisk ud, eneste minus, vores tagpap har fået en masse hvide pletter der hvor duen sidder.

    VH
    Lars

    SvarSlet
  2. Håber ikke, at der er for mange flaskelam. Har hørt fra pålidelig kilde, at de er meget tidskrævende. Alternativt kan man jo lave en klasseudflugt og så burde det problem vel være ordnet:-). Kan desværre ikke prale med duer, men derimod med en skadelignende fugl. Den har været meget interesseret i vores fuglerede, så jeg har været vogter af den hellige fuglerede.

    SvarSlet