Managua

Managua er hovedstaden i Nicaragua med ca. 1,5 millioner indbyggere. Den er placeret ved bredden af Managua søen og ligger præcist mellem de gamle kulturbyer Leon og Granada. Årsagen til dette kommer i næste blogindlæg. Det er, efter dette kontinents forhold en gammel hovedstad. Hele den centrale del af Managua blev jævnet med jorden ved jordskælvet i 1973. Man valgte så efter jordskælvet at genopbygge hovedstaden rundt om den jordskælvsramte midte. Det ville være en alt for bekostelig affære at rydde hele bymidten, for derefter at genopbygge den. Man valgte istedet at genopbygge hovedstaden rundt om ruinerne, hvorved man har fået, velnok som det eneste land/hovedstad i verden, en fuldstændig død bymidte. Den består nu af områder hvor de fattige har kunnet bosætte sig i et slags slumkvarter. Dette slumkvarter er så omringet af det nye Managua, på alle sider.

Generelt set er Nicaragua er mere sikkert land at færdes i end Danmark, lige med undtagelse af Managau. Byen kan overståes på en dag, hvorefter man kan nyde resten af landet. Man vil ved den hurtige rundvisning i Managua undre sig over, at foran en af attraktionerne, nemlig nationalforsamlingen er en større forsamling af mennesker. Der menes at være små 20.000 mænd, kvinder og børn i en slags slumby lige foran Nicaraguas folketing. Fordelen ved dette land er, at man tolererer demostrationer og sit down/lay down actioner. F.eks. er ovennævnte forsamling, bananarbejdere der er blevet slemt skadet af sprøjtegift fra bl.a. danske Cheminova. De har demostrationer foran nationalforsamlingen for at få erstatning for deres lemlæstelser. Man har tolereret, at arbejderne, ægtefæller og deres børn har slået telte og lign. op. Firmaer, incl. danske, har solgt plantegift der var forbudt i deres egne hjemlande, men som man syntes sagtens kunne bruges andre steder i verden. Nogle af dem havde været forbudt i mere end 20 år i vores verden, mens de sagtens kunne bruges i denne verden. Disse mennesker, der alle lider af forskellige former for cancer, har ingen muligheder for at arbejde mere p.g.a. skader fra sprøjtegiften. De har demonstreret foran nationalforsamlingen i årevis for at få erstatning fra de udenlandske firmaer. De håber, at regeringen/landet vil sørge for dette. Det er desværre en meget besværlig proces, for hvordan tvinger et fattigt land i mellemamerika et privat dansk firma til at betale erstatning for lemlæsterser, som de har vidst, men ikke interesseret sig for. Nicaraguas højesteret har dømt bananproducenterne som Dole, Del Monte og Chiquita til at betale erstatning, men landet går på listefødder overfor USA og bananproducenterne. Man forsøger at få lavet en meget bekostelig retsag i USA. Derudover har USA før væltet regeringer, der har forsøgt sig med armlægning med bananproducenter. Der findes ikke arbejdsløsheds- understøttelse her i landet og disse mennesker har, som følge af deres sygdom mistet alt. Så de har intet at tabe ved at være her. Man kan ihvertfald ikke sige, ude af syne ude af sind. Som dansker tænker man automatisk på løsninger og der findes kun 1 i dette tilfælde. Multinationale firmaer har kun respekt for deres indtjening og hvis man vil prøve at få disse firmaer til at vedkende sig ansvaret, kan man næste gang man er i sit supermarked være opmærksom på dette. Specielt i frugtafdelingen har Dole, Del Monte og Chiquita sine kronede dage og ved at fravælge disse firmaer vil de med tiden makke ret.

Som en lille indskudt bemærkning, skal det nævnes, at USA og udlændinge her i landet har en høj stjerne. USA, som mulighedernes land, da alle nicaraguanere har et familiemedlem boende i USA, der arbejder i landet for at kunne sende penge hjem. De øvrige udlændinge fordi alle enten er i projekter hvor man laver fattigdomsbekæmpelse og uddannelsesprojekter eller laver forretning med arbejdspladser til følge.

Danmark er i øvrigt 3. største bidragsyder til landet. Man har bl.a. bygget vejen over alle veje. Indtil sidste år var det nærmest umuligt at køre fra Stillehavet til det Caribiske Hav/Atlanterhavet, men Danmark har finansieret vejen der samler Nicaragua. Det var en nærmest umulig opgave og ingen havde haft lysten før. Chancen for fiasko var for stor. Den østlige del af Nicaragua/Caribiske del er ufremkommelig regnskov. Hvad der før kunne tage dage, tager nu få timer, dog skal man være opmærksom på stenskred, væltede træer og vilde dyr på vejen (f.eks. jaguarer, ocelotter osv.). Man kunne indvende at det bare er en vej og hvad så? Men for dette land har det utrolig betydning. Man bliver en samlet land og produkter der før i tiden skulle sendes til Europa fra havnebyer på Stillehavssiden sparer mange dage og penge ved ikke at skulle igennem Panama kanalen.

Jeg ledte mine mange billeder fra Nicaragua igennem for at finde et pænt billeder fra Managua, men det lykkedes desværre ikke. Tilgengæld et der et af Nicaraguas fremtid. Billedet er taget på Børnecenter Carita Feliz, som hotellet støtter med halvdelen af sin omsætning. Link til centret forneden.

http://www.caritafeliz.org/