Krokodille angriber og dræber mand

I sidste uge blev en yngre mand angrebet og dræbt af en krokodille, mens han badede i en flod med sin familie nær Leon og Puerto Sandino. Den udspekulerede krokodille startede med at bide begge hans ben af, hvorefter resten gik rimelig nemt. Der er normalt ikke mange krokodille angreb i Nicaragua, da folk generelt foretrækker at bade i havet, fremfor i floder og vandløb. I henholdsvis Stillehavet og Det Caribiske hav er det kun hajer man skal passe på. Dog er der i området ved Rio San Juan, som er grænsefloden mellem Nicaragua og Costa Rica, talrige mennesker som har synlige beviser på krokodille angreb. Typisk mennesker som er afhængige af floden, såsom fiskere, vaskekoner og bådførere, der har været udsat for angreb fra krokodiller.

En krokodille kan i øvrigt løbe/kravle med op til 25 km/t., men kun ligeud. Dagens tip i den forbindelse er, at ved et eventuelt krokodille angreb altid at zig zagge, da dyret ikke er i stand til at skifte retning uden at stoppe.

Nicaragua, landminefri efter 21 år

21 år efter at krigen mellem Sandinisterne og Contraerne endte i den bjergrige nordlige del af Nicaragua, op mod grænsen til Honduras, har freden endelig sænket sig over Nicaragua. Efter 21 år med et uhyre farligt arbejde har mineryddere fra den nicaraguanske hær ryddet den formodentlig sidste mine. De anonyme helte, som præsident Ortega, kaldte dem, har i den periode fundet og ødelagt næsten 200.000 anti-personel miner. Organisationen OAS (Organisationen af amerikanske stater) meddelte derefter i sidste uge, at Mellemamerika er det første krigområde udenfor Europa, der efter den anden verdenskrig, har formået at indsamle samt ødelægge deres landminer. Da borgerkrigen var på sit højdepunkt boede mere end 500.000 i eller tæt på disse miner. Rydningen af disse miner har kostet ca. 1/2 milliard kroner over en periode på 21 år og mere 23 lande har hjulpet med betalingen af dette.

At Nicaragua er blevet erklæret landmine fri betyder ikke nødvendigvis, at der ikke findes landminer mere. Jordskred, kraftig regn og orkaner har gjort, at eventuelle landminer kan have gemt sig dybt i jorden og derfor gjort dem umulig at finde.

Beklager ventetiden

Hej igen, så er jeg tilbage. Beklager meget den lange ventetid, men det har været svært at komme ind i rytmen m.h.t. at skrive på bloggen.

Lidt opdatering på vores liv. Vi stoppede på hotellet i januar for at koncentrere os om vores eget projekt. Vores taskeprojekt havde svære vilkår mens vi var på hotellet, så vi blev nødt til at vælge. Vi kan nu fokuseret 100% på taskerne. I første omgang åbner vi butik på vores strøg her i Granada(tror vi). Mangler lige de sidste detajler i kontrakten. Den anden ansatte er nu kommet til. Han hedder Julio og har ikke lavet andet end tasker i de sidste 20 år, så det er han rigtig god til. Derudover har vi 2 værksteder beskæftiget, så der bliver lavet nogle tasker. Alle vores tasker er håndlavede og det tager ca. 1 dag at lave en sådanne. Vores mest moderne maskine er en Singer symaskine anno 1953. Fod pedaller og naturligvis manuel. Mere om vores tasker de næste gange.

Vi stortrives hernede. Livet er meget anderledes hernede end hjemme i Danmark, men vi kan gøre en forskel hernede. Derudover er der ingen dage der ligner hinanden. Det er ekstremt anstrengende og man er meget træt om aftenen. Min kære kone bruger rigtig meget tid på at tegne og forberede vores fremtidige modeller. Men det er hele umagen værd. Nye modeller kommer hastigt til og vi er nu oppe på mere end 20 forskellige modeller. Dyrene på billedet er vores nyeste påfund. 100% håndlavede nøgleringe som dyr eller omvendt:-). Jeg venter stadig spændt på hvornår design afdelingen bevilger mig en af disse.