torsdag den 29. januar 2009

Kirkegården i Granada















Lidt uden for Granada findes byens gamle kirkegård. Den blev grundlagt i 1876 og endte sine dage som kirkegård i 1922. Kirkegården blev anlagt i byens rigeste periode og var blandt Mellemamerika største kirkegårde. Familierne til de begravede har lavet fantastiske monumenter over deres afdøde familiemedlemmer. I en mindre målstok er der lavet kopi af f.eks. Notre Dame katedralen. Katedralen er lavet i hvid marmor og i målestok 1:30. Andre efterligninger kunne være af smukke kirker eller katedraler i Mellemamerika eller i Europa. Man laver et fælles gravsted for familien, hvori familie medlemmerne bliver begravet efterhånden som de dør. Jo større gravsted, jo rigere.


9 af landets præsidenter og talrige medlemmer af landets rigeste familier ligger begravet her.



Jeg har lavet et link til billeder fra kirkegården

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/CementerioDeGranada?feat=directlink

torsdag den 22. januar 2009

Hvad kan man få for en tier


Prisniveauet i Nicaragua er lavt. Mindstelønnen er på 550 kr. om måneden. Nedenfor har jeg lavet en liste over hvad man kan få for en tier.
30 bananer
10 avocadoer
5 ananas
4 hot dogs
4 is
1 biograf billet
1 popcorn+sodavand i biografen
1/2 aftensmåltid på restaurant
1 frokost på restaurant
1 lækker frugt tallerken på restaurant (se billed ovenfor)
5 kopper kaffe på lokal kaffebar
1 cafe latte på flot cafe på hovedstrøget
10 cl. rom på lokal bar (kan udskiftes med 2 øl)
1 herreklip
1 manicure
Redaktionen har gentagne gange afsløret særdeles gode kager og tærter i byen. Disse er tilgengæld særdeles dyre efter de lokale forhold. Ca. 20 kr. for en sådanne. I spisende stund arbejder vi på at afsløre hemmeligheden bag den høje pris.

lørdag den 17. januar 2009

Transport i Nicaragua

Al daglig transport i Nicaragua foregår udelukkende ved hjælp af aflagte amerikanske skolebusser fra 50'erne og 60'erne. Der findes ingen togstrækninger i landet mere og taxakørsel er for dyrt for lokalbefolkningen. Al transport er privat og 50 km eller ca. 1 time koster 3 kr. Landet er delt op i nogle trafikknudepunkter, hvortil man kører for at skifte retning. Vores allesammens HT er lysår efter busserne i Nicaragua. De har film og musik og gerne på en gang. Mulighed for køb af drikkevarer, mad, is og slik og ikke mindst levende underholdning i form af f.eks tryllekunstnere. Det hele udført af foretagsomme private erhvervsdrivende, der hopper på bussen, sælger hvad der kan sælges og derpå hopper af. Alt er i henhold til aftale med buschaufføren og konduktørene, det er jo en service til de rejsende. Man kan komme af og på, som man lyster. Der er ingen faste stoppesteder. Busruten(start og slutby) står i vinduet og konduktørerne råber endestationen hængende ud af bussen for at tiltrække mulige kunder. Man kan have sin cykel med, den blive sat op taget sammen med grisen, kurvene eller de indkøbte møbler. Alle vil gerne sidde ned i bussen, men man rejser sig selvfølgelig for ældre samt kvinder. Man kan til tider føle sig hensat til filmen med Dirch Passer & Ove Sprogøe og deres sporvogn. Man er aldrig urolig for at køre i bus i Nicaragua, da alle busser er overklistret med kristne budskaber som Herren er med dig, Jesus er din hyrde og derudover overklistret med Spidermann.I takt med at den økonomiske nedtur ramte Nicaragua i 90'erne er cyklen blevet meget populær. Man kan til tider føle sig hensat til København, hvor cyklisterne vælter frem og tilbage. Man kører gerne mange på den samme cykel og en nicaraguansk familie på 5 kan sagtens sidde på en sådanne.

torsdag den 15. januar 2009

Fødselsdag i Nicaragua

Vores datters første fødselsdag i Nicaragua blev holdt på spanskskolen, hvor vi til daglig kæmper med vores spanske gloser. Freja havde fortalt, at hun havde fødselsdag og vupti, næste dag var der arrangeret fødselsdag for Freja. Man tager: en papirsdukke indeholdende en lerskål fyldt med slik, et fødselsdagsbarn med bind for øjnene og et boldtræ i hånden samt sjove hatte til alle i selskabet. Dertil en snor til papirsdukken for at kunne hæve eller sænke denne. Fødselsdagsbarnet prøver så at ramme dukken med bind for øjnene, mens gæsterne hæver eller sænker dukken. Det kan blive rimeligt vildt og en vis afstand til fødselsdagsbarnet tilrådes generelt. Når dukken så er ramt og specielt lerskålen med slikket er landet på gulvet, kaster hele selskabet sig over slikket. Derefter serveres der en smukt udsmykket kage i barnets favoritfarver. Kagen er lavet af sukkerglasur og indeni er der en stor tør sandkage.

torsdag den 8. januar 2009

Skoleindskrivning


Ja, så kom dagen for vores datter, Frejas skoleindskrivning. Vi har valgt en privat katolsk skole her i byen, for at give Freja mulighed for at få et netværk. Alternativet var en privat international skole i hovedstaden, Managua, ca. 50 min. herfra.


En skoleindskrivning i latinamerika starter med, at forældrene sammen med barnet møder op på den ønskede skole. Man har så en indledende samtale, i vores tilfælde med en katolsk søster, der fortæller om skolens værdigrundlag. Om holdninger, indstillinger samt attituder. Vi var selvfølgelig overbeviste katolikker (i hvertfald lige der). Man skulle fremlægge karakterblade, fødselsattest samt ikke mindst en dåbsattest. Frejas dåbsattest var desværre blevet væk i flytterodet (hun er ikke døbt, kun navngivet). Vi bestod det første interview og skulle derefter fremstilles for skolens rektor, mens Freja og hendes storesøster, Kimie, får en rundvisning på skolen af søster Claudia. Samtalen med rektoren bestod af en praktisk orientering om mødetidspunkter, skoleuniformer og betaling. Vi får her udleveret en liste over hvilke bøger samt hvilket tøj der skal indkøbes. I Nicaragua, og for den sags skyld også i resten af latinamerika, er skoleuniform obligatorisk. Vi tager ned til den officielle leverandør af skoleuniformer, en lokal skrædderforretning. Freja får herefter taget mål til hendes hvide skjorter samt blå nederdele. Dertil hører hvide knæstrømper samt sorte sko. Jeg husker selvfølgelig at lægge billeder ud af Freja, iført hele herligheden. Der er første skoledag den 26. januar kl. 7.00, hvor det også forventes at forældrene møder op.


I forbindelse med Frejas skolestart har hun selvfølgelig fået biblen på spansk. Billedet af Freja viser hende iført det nye skolesportstøj, der selvfølgelig også er obligatorisk. Træet i baggrunden er i øvrigt et mangotræ.

lørdag den 3. januar 2009

Ankomsten til Nicaragua


Så er hele familien ankommet til Granada i Nicaragua. Vi nåede at opleve nytåret i Granada inden vi faldt i søvn kl. 22. Knaldfyrværkeri er tydeligvis i højsæde på bekostning af raketter. Man kunne på nogle tidspunkter i.l.a. aftenen have en ide om, at militæret havde haft et lagerudsalg af diverse øvelsesgranater.

Næste dag så byen overraskende pæn ud. Masser af affald fra fyrværkeriet, men intet knust glas som i København. Der er ingen til at feje gaderne p.t. Regeringen har ikke betalt gadefejerne, efter byen ved kommunevalget valgte en liberal kandidat. Det kan man da kalde konsekvens.

Vi var i cirkus Teletubbies, her i Granada. Det var absolut en oplevelse. Billetterne kostede 10 kr. på 1. række. Kunne delvis sammenlignes med et cirkus i Danmark, men med et par væsentlige ændringer. En løve i manegen, kun iført et halsbånd. Freja var sandelig også lidt usikker på dette arrangement. Trygt eller utrygt, vi overlevede. Næste fantastiske indslag var en syngende bøsse. Flirtende med alle mænd på 1. række. Kys, kram samt diskrete fødder plantet i skridtet. Vild jubel i cirkusset. Man har et særdeles afslappet forhold til bøsser og transvisitter i Granada på trods af, at det som alle andre latinamerikanske samfund er et udpræget machosamfund. Praktisk talt alle mandlige frisører i byen er bøsser og de gør absolut intet for at skjule dette.

I morgen søndag flytter vi fra vores hotel ind i en lejlighed indtil videre. Vi skal bor der i 10 dage, hvorefter vi, højst sandsynligt, flytter ind i vores egen lejlighed.