onsdag den 30. september 2009

Tripadvisor


Tripadvisor er til orientering en glimrende hjemmeside med alt hvad der behøves af inspiration til ens rejselyst. Det er en amerikansk hjemmeside med mere end 15.000.000 besøgende fra hele verden. Grunden til vi er så interesseret i en amerikansk rejsehjemmeside er, at de mange besøgende, før de rejser, søger information om udflugtsmål, restauranter og ikke mindst hoteller. Mere eller mindre hele verdens hoteller er listet her. Det er en forbruger baseret hjemmeside, hvilket vil sige, at det er de besøgende på hotellerne der har givet de forskellige hoteller anmeldelser. En anmeldelse, god eller dårlig, bliver sat på forsiden og lige ved siden af hotel navnet. Så kan alle se om hotellet har fået gode eller dårlige anmeldelser. En dårlig anmeldelse kan være ødelæggende for et hotel, mens gode kan øge belægningen betragteligt


Vi har været så heldige på trods af vores korte tid som åbent hotel at have en placering som nr. 6 på hitlisten over hoteller i Granada. Alle de hoteller som vi konkurrerer mod på listen, har været åbent i mange år og nogle endda i mere end 50 år. Samtidig var vi så privilegerede at blive nævnt i Tripadvisors nyhedsbrev for Nicaragua i denne uge. Denne reklame udgør en enorm værdi for os, da markedsføring af et lille hotel som vores i Amerika eller Europa er en umulig økonomisk opgave. Så mange tak til Tripadvisor.




og skriv Hotel la Bocona i søgefelten, så ses vi.

lørdag den 12. september 2009

Visdommens fakkel































I den af verden hvor vi befinder os i, hylder man hvert år skolernes dygtigste elever. Ved 2 forskellige arrangementer bliver skolernes bedste elever vist frem i gaderne. Ved det ene optog er det en fakkel med visdom, der bliver bragt fra Guatemala i nord til Panama i syd. Det er et stafetløb hvor de bedste elever bringer faklen igennem landene. Der er, som altid, et stort opbud af politi, brandvæsenet, myndighedsrepræsentanter, fotografer, nysgerrige og specielt meget stolte forældre.

I forhold til Danmark hvor man hylder fællesskabet og kunsten i at arbejde sammen, er det på det amerikanske kontinent meget anderledes. I denne del af verden er man meget mere orienteret mod individet og dennes muligheder. I de meget progressive skole er man langsomt begyndt at starte op på ideen med gruppearbejde. Dette er ikke helt uden problemer specielt hvis det er en gruppeorienteret dansker, der skal deltage i et gruppeprojekt. Det ender altid med at danskeren sidder alene og laver projektet færdigt. De andre i grupper har altid noget andet de lige skal ordne.

onsdag den 9. september 2009

Velkommen på forsiden


Danmark har været på forsiden af alle aviser hernede. Specielt La Prensa, der bedst kan sammenlignes med hjemlige Berlingske Tidende, havde en stor artikel der fyldte halvdelen af forsiden. Årsagen er, at Danmark har skåret i bistanden til Nicaragua. Det er ellers ikke fordi Nicaragua ikke er vant til, at der bliver skåret i hjælpen til dem. Både USA samt EU har mere eller mindre lukket deres hjælp ned til Nicaragua p.g.a. anklager om massiv valgsvindel ved kommunevalgene i november 2008 samt generel korruption. Det er ikke de 30 millioner kroner hjælpen er reduceret med, der reelt betød så meget. Da USA og EU lukkede deres hjælp ned, var der tale om et par milliarder kroner. Det er snarer det faktum, at det var Danmark. Sammen med de øvrige nordiske lande har Danmark, siden diktatoren Somoza blev styrtet af specielt sandinisterne i 1979, ydet hjælp til Nicaragua. Danmark har specialiseret sig i bygning af skoler, lægeklinikker, broer samt veje. Ikke uvæsentligt i et land, der var voldsomt sat tilbage efter, at de amerikansk støttede kontraere havde systematisk ødelagt al infrastruktur. Militære mål var aldrig interessante, mens civile mål var altid spændende for at destabilisere det unge og usikre demokrati. At det var gamle kolonimagter eller imperialister som USA, Spanien, Frankrig og England der lukkede kasser i gjorde ikke tingene nemmere, men det var ikke verdens ende og hvad kunne man ellers forvente. Men at Danmark reducerede hjælpen med symbolske 30 millioner kroner, det kunne trække overskrifter. Den gjorde ondt, at en af de få gode gamle venner kom med kniven. Det kan ikke havde været en stor overraskelse, men virkeligheden kan være hård. Nicaragua har i mellemtiden fået nye venner og specielt Venezuela har måttet til lommerne.
Som en lille sidebemærkning skal det lige nævnes, at La Prensa absolut ikke er en regeringsavis, snarer tværtimod.