Lago de Nicaragua 2/2

Udover en fantastisk historie danner søen også ramme om mere end 2000 menneskers liv. Alle disse mennesker bo fast på en af de 365 øer i søer. Nogle er fiskere, andre er vagtmænd på de øer som mange rige nicaraguanere har købt og andre er bådførere. Man bliver født på søen og man dør der også. I det samfund der findes i søen, er der en skole samt 2 kirker. En til katolikkere samt en til evangelisterne. Man kan således se børn der ro i skole eller om søndagen se hele familien i det fineste puds, ro til kirken. Søndag er samtidig vaskedag, både for tøj samt for mennesker, ikke mindst børnene. Vandet i søen er rent og bliver brugt til alt. Søen danner ramme om familiens liv. Hele deres liv og eksistens afhænger er af søen.

De rigeste familier i Nicaragua har købt en ø i søen. En ø, som er et håndværkertilbud, på ca. 800 m2 koster ca. 500.000 kr. Dertil skal lægges betaling for betonfundament, pool samt en eksklusiv bolig. Logistikmæssigt er det ikke nemt at bygge på en lille ø i en sø. Alle materialer skal sejles derud, så der spenderes hurtigt 2-3 millioner. Hvis man er rig og bor i hovedstaden bruger man typisk kun sin ø i weekenderne samt i ferierne. Man har så i den ene ende af øen bygget et lille hus til vagtfamilien, der bor der og passer på ejendommen. Nogle øer har egen tennisbane og i al beskedenhed har de bedste hoteller i Granada deres egen ø. Man pakker så typisk en frokostkurv og inviterer sine gæster med ud på sin ø. Her bliver frokosten så fortæret, mens man nyder stilheden, naturen og den friske luft.

Søen er rig på dyr. Hvad enten det er fugle eller fisk. Der er meget stille på søen, hvilket tiltrækker mange dyr. Der kan nævnes hajer, krokodiller, savfisk, store rovfugle, hejre samt i massevis af grisefugle. Det er en meget flot og graciøs fugl, som man kan sidde og beundre, lige indtil den åbner næbbet og siger som en gris. Massevis af åkander danner en fredfyldt og imponerende kulisse for et hårdt liv på søen.

3 gange om ugen afgår der en mindre færge fra Granada til San Juan. San Juan ligger ved mundingen af floden Rio san Juan, der danner grænse til Costa Rica. Færgen afgår om eftermiddagen, man er fremme næste morgen og turen tager 14 timer. Man kan for 25 kr. købe sig en plads på denne tur. Der er 2 andre muligheder for at komme til denne fantastiske by, der ligger med ryggen til Nicaraguas regnskov. Man kan flyve i et propelfly fra hovedstaden til byen eller man kan køre på ladet af en lastbil, da anden transport generelt ikke er muligt.

Både p.g.a. hajer og krokodiller, men også fordi der ikke er tradition for det, svømmer nicaraguanerne ikke. Det er meget sjældent, at man kan møde en, der kan svømme. Man kan til nød se børn, der bader i vandkanten, iført deres almindelige tøj, mens mor og far er inde på land. Der er masser af kratersøer, der oven i købet er opvarmede samt h.h.v. Stillehavet og det caribiske hav, hvor der er mulighed for at bade. Det kan ikke imponerer en nicaraguaner. Ligesom amerikanerne er de kraftige tilhængere af swimmingpools.

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/PuertoAseseEnLagoDeNicaragua?feat=directlink

Lago de Nicaragua 1/2

I Granada ligger en af verdens største ferskvandssøer. Lago de Nicaragua eller som de lokale kalder den, Cocibolca. Den var udset til at bringe Nicaragua rigdom og velstand. Man havde planer om at bygge en kanal tværs igennem Nicaragua, som man senere gjorde i Panama i 1913. Det havde været en let opgave i modsætning til i Panama, for udover søen er der en dyb og bred flod som hedder Rio san Juan. Der skulle kun graves 20 km fra Stillehavet og ind til søen, så var den kanal klar. Yderligere er der i Nicaragua ingen højdeforskel mellem Stillehavet og Atlanterhavet som i Panama, hvor der behøves 3 sluser for at regulere højdeforskellen. Men som det generelt altid sker i dette land, ragede de uklar med nogen og denne gang med investoren. Amerikanere overtog i stedet det kulsejlede fransk Panama projekt og Nicaragua sad endnu engang tilbage som sorteper. De penge ville have gjort godt i dag. Panama kanalen står foran en snarlig udvidelse og forventes færdiggjort i 2015. Men selv efter en udvidelse vil Panama kanalen stadig ikke kunne tage de største containerskibe. Så Nicaragua håber stadig.

Nicaragua havde håbet på at enten Venezuela eller Rusland ville investere i en kanal, men faldende oliepriser samt finanskrisen gjorde, at både Venezuela og Rusland faldet fra. Så er der kun Kina tilbage, medmindre USA skulle få lyst.

I søen findes der verdens eneste ferskvandshajer. Det er tyrehajer eller også kaldet Bullsharks. De er både nysgerrige samt ekstremt agressive, det er en rigtig dårlig cocktail. Man er begyndt

at finde ud af, at mange af de hajangreb der sker over hele verden ikke er hvidhajer, men derimod tyrehajer. Man siger at nicaraguanerne generelt ikke kan svømme og man kan godt forstå hvorfor. Den tidligere diktator i Nicaragua, Somoza, satte hajfiskeriet i system og tømte søen for hajer på få år, da han lavede en fabrik ved søens bred i 1969 til forarbejdning af hajerne. Hajerne og specielt finnerne blev solgt til asien. Revolutionen i landet samt overfiskeriet hvor tyrehajen nærmest uddøde i søen lukkede hajstationen i 1979. Inden fiskeriet af hajerne startede, var der massivt med hajer i søen og p.g.a. sparsomt med mad havde de mange hajer fået smag for menneskekød. Efter årtier med fred er der igen kommet en god bestand af tyrehajer i søen, men disse ses sjældent ud for Granada, da de ikke bryder sig om støjen fra motordrevne både. Til gengæld plager de befolkningen langs floden Rio san Juan, hvor de jævnlig bider på folk. Af samme årsag har man heller ikke en tradition for at bade eller svømme her i landet. Man ser tit, specielt om søndagen, familier stå i vandkanten og bade med alt deres tøj på.

Jeg fandt et sjovt klip på Youtube, hvor en nicaraguansk familie er ude og sejle på søen og hvor de gladeligt filmer hinanden og lige pludselig er der en haj i baggrunden. Området hvor klippet er taget er ganske få meter fra havnepromenaden, på vej ud til en af de 365 vulkanøer i søen. Link til klippet er nederst i bloggen. Der findes også savfisk og krokodiller i søen. Specielt sidstnævnte siges at holde til på mange af de små ubeboede og overbegroede klipper, der findes i søen. Man siger, at de kun er 2-3 m lange, men den fyr de holder fanget i en interimistisk indhegning i en af de små barer langs havnepromenaden ser stor nok ud til mig. De er udprægede natteaktive og der sejler man ikke på søen p.g.a. de mange uafmærkede skær der findes.

Søen er ren og der findes derfor et stort fiskeri sted. Man tager afsted ved lysets fremkomst kl. 6 om morgenen og ved 13 tiden lander man fiskerne, der bliver solgt på markedet i Granada.

http://www.youtube.com/watch?v=xWhQyQ8KkpY

Vores hverdag i Nicaragua

Vores vækkeur ringer kl. 5.15 om morgenen. Vores store held er nemlig, at vores datter skal være i skole kl. 7. Skolen hernede starter tidligere end i Danmark af 2 årsager. Varmen samt den ekstra udnyttelse af skolen. Hernede er der både morgenskole samt eftermiddagskole. På alle offentlige skole er der således 2 hold elever om dagen. Det er en super udnyttelse af en skole. Frejas skole er privat, så her har man i stedet privat voksenundervisning.

Mor og far tager på spanskskole kl. 8, hvor vi har 2 timers eneundervisning. Dette land er desværre ca. 40 år efter Danmark, så hernede mener man bestemt at vejen til lærdom (og frelse) går gennem lektier. Mange lektier, 4 timer hverdag. Mindre kan ikke gøre det. Hvis man anker over mængden af lektier kan ens lærer enten ikke forstå hvad man siger eller også får man stillet i udsigt, at det absolut er muligt med flere lektier. I Nicaragua hvor 1/2 delen af landet er dækket af træer, skal man ikke være bange for om der findes papir nok til ens opgaver. Vi har valgt de samme lærere de sidste 5 uger. Kemien er rigtig god og udbyttet er super. Normalt skifter man lærer hver uge eller hveranden uge.

Klokken 14 er Freja hjemme igen fra skole. Så spiser vi sammen og Freja styrter ud af døren igen. Klokken 15 starter volley på hendes skole. Hun går til volley samt til dans hver især 2 gange ugentlig på hendes skole. Så skynder hun sig hjem for at lave lektier sammen med hendes privatlærer. Kl 18.30 stopper Frejas dag, man kan godt forstå, at hun er godt træt om aftenen. Alt foregår på spansk, men hun har så også lært et pænt spansk efter 5 uger i skole hernede. Mens Freja er til aktiviteter laver vi resten af vores lektier.

Når Freja er i skole er vi på hotellet for at planlægge arbejdet med håndværkerne. De er dygtige og hurtige samt lydhøre. De er gode til at improvisere. Vi vil have lavet et bambus springvand til spaområdet og det mente mureren da godt at han kunne ordne efter ide fra vores hoved. Grethe og jeg er rimelig hysteriske med, at finishen skal være i orden. Det er ellers ikke deres stærkeste side hernede.

De første 5 uger hernede spiste vi konsekvent på en ny restaurant hver dag. Det kan man godt blive træt af. Så i hverdagen laver vi altid selv mad derhjemme og kun i weekenden spiser vi ude. Vi bor stadig i en hotellejlighed og leder efter en lejebolig. Personligt kan jeg ikke få nok af hotellet. Der er rengøring, vask af tøj, swimmingpool, jeg kunne blive ved. Men jeg er blevet nedstemt, det er lige et værelse for lille. Freja har brug for et sted hvor hun kan være alene, have venner på besøg, lave lektier. Støjniveauet hernede er en del højere end derhjemme. Naboerne larmer mere, kirkerne er mere højtråbende, der findes højtalervogne i gaderne der priser det ene eller andet og musik er man meget glad for. Man siger, at larmen gør at nicaraguanerne ikke kan tænke over deres egen elendighed.

Efter aftensmaden går vi altid en tur rundt i byen. Får os en mango smothie og se på mennesker. Byen er også blevet populær blandt nicaraguanere, da byen er meget sikker at færdes i på alle tidspunkter af døgnet. Når Freja så er smidt i seng har hendes søde forældre et par timer, traditionen tro, på computeren. Skriver og besvarer mails, checker hotelhjemmesider samt søger informationer til hotellet.

Spansk for nybegyndere

Spansk er modersmål for ca. 400 millioner mennesker i verden. Det tales i Europa, Afrika samt på det amerikanske kontinent samt i Caribiens Fra Mexicos Rio Grande i nord til kontinentets sydligste punkt i ildlandet i Chile.

Spansk er fra den romanske sprogstamme ligesom italiensk, fransk og portugisisk. Men specielt de sidstnævnte sprog er dog ikke forståelige for hinanden, kun grammatikken er nær hinanden. Forskellen på spansk i Europa og spansk i f.eks Sydamerika er lille. Man forstå uden problemer hinanden. Fra det fineste højspanske castellano til bondespansk i Mellemamerika. Der lægges dog meget mere i udtalen af ordene, jo finere og rigere man er. Man ruller mere med tungen og ingen endelser bliver slugt. I det område jeg befinder mig i, har man en tendens til at "økonomisere" med endelserne. Buenos Dios bliver til buen di osv.

Der findes 22 tider for et udsagnsord. Der findes bl.a. 2 datider. En for en igangværende handling samt en for afsluttede handlinger. Så på sit i øvrigt mangelfulde spanske skal man så tage stilling til , om handlingen er afsluttet eller igangværende. Problemet med spansktalende over hele verden er, at de generelt kun taler deres eget sprog. D.v.s. intet sprogøre. Så hvis man i en i øvrigt korrekt sætning, uheldigvis lægger trykket forkert på et af ordene har de absolut ingen ide om hvad man prøver at sige. Det kan godt blive nogle lange dage.

På spansk har man noget der hedder cacafonia, hvilket betyder, at man laver om på grammatikken hvis det ikke lyder pænt. F.eks. er spansk delt op i køn, som man blandt andet kender fra tysk. På spansk har man hunkøn og hankøn. Alle ord der ender på a er hunkøn, som f.eks. aqua/vand. Foran et hunkønsord skal der være et personlig kendeord, nemlig la. Det vil så hedde la aqua/vandet, men nu træder cacafonia reglen ind. Man kan ikke have 2 x a efter hinanden, så vupti er aqua lavet til et hankøn, nemlig el aqua. Denne her type ord er der heldigvis ikke så mange hundrede af og de er udenadslære. Aqua skifter så tilfældigvis tilbage til hunkøn i flertal, da det bestemte kendeord i flertal er las aquas.

Man er meget stolt af det spanske sprog, så fremmedord bliver konsekvent lavet om. En sandwich hedder en bocadillo, milkshake er en batido, New York hedder Nuevo York osv. Man kender ordet remoulade hernede. Man bliver bare meget skuffet når man har bestilt ekstra meget remoulade og får serveret rødbeder.

En ene undervisningstime koster ca. 5 dollars i timen. Undervisningsniveauet på sprogskolerne er højt, da arbejdsløsheden i landet er 6o% eller mere. Undertegnede er blevet undervist af en: universitetslærer/professor, en computeringeniør samt 2 universitetsuddannede, ifærd med deres videreuddannelse. Man skifter generelt lærer hveranden uge for at få nyt input.