Vores hverdag i Nicaragua

Vores vækkeur ringer kl. 5.15 om morgenen. Vores store held er nemlig, at vores datter skal være i skole kl. 7. Skolen hernede starter tidligere end i Danmark af 2 årsager. Varmen samt den ekstra udnyttelse af skolen. Hernede er der både morgenskole samt eftermiddagskole. På alle offentlige skole er der således 2 hold elever om dagen. Det er en super udnyttelse af en skole. Frejas skole er privat, så her har man i stedet privat voksenundervisning.

Mor og far tager på spanskskole kl. 8, hvor vi har 2 timers eneundervisning. Dette land er desværre ca. 40 år efter Danmark, så hernede mener man bestemt at vejen til lærdom (og frelse) går gennem lektier. Mange lektier, 4 timer hverdag. Mindre kan ikke gøre det. Hvis man anker over mængden af lektier kan ens lærer enten ikke forstå hvad man siger eller også får man stillet i udsigt, at det absolut er muligt med flere lektier. I Nicaragua hvor 1/2 delen af landet er dækket af træer, skal man ikke være bange for om der findes papir nok til ens opgaver. Vi har valgt de samme lærere de sidste 5 uger. Kemien er rigtig god og udbyttet er super. Normalt skifter man lærer hver uge eller hveranden uge.

Klokken 14 er Freja hjemme igen fra skole. Så spiser vi sammen og Freja styrter ud af døren igen. Klokken 15 starter volley på hendes skole. Hun går til volley samt til dans hver især 2 gange ugentlig på hendes skole. Så skynder hun sig hjem for at lave lektier sammen med hendes privatlærer. Kl 18.30 stopper Frejas dag, man kan godt forstå, at hun er godt træt om aftenen. Alt foregår på spansk, men hun har så også lært et pænt spansk efter 5 uger i skole hernede. Mens Freja er til aktiviteter laver vi resten af vores lektier.

Når Freja er i skole er vi på hotellet for at planlægge arbejdet med håndværkerne. De er dygtige og hurtige samt lydhøre. De er gode til at improvisere. Vi vil have lavet et bambus springvand til spaområdet og det mente mureren da godt at han kunne ordne efter ide fra vores hoved. Grethe og jeg er rimelig hysteriske med, at finishen skal være i orden. Det er ellers ikke deres stærkeste side hernede.

De første 5 uger hernede spiste vi konsekvent på en ny restaurant hver dag. Det kan man godt blive træt af. Så i hverdagen laver vi altid selv mad derhjemme og kun i weekenden spiser vi ude. Vi bor stadig i en hotellejlighed og leder efter en lejebolig. Personligt kan jeg ikke få nok af hotellet. Der er rengøring, vask af tøj, swimmingpool, jeg kunne blive ved. Men jeg er blevet nedstemt, det er lige et værelse for lille. Freja har brug for et sted hvor hun kan være alene, have venner på besøg, lave lektier. Støjniveauet hernede er en del højere end derhjemme. Naboerne larmer mere, kirkerne er mere højtråbende, der findes højtalervogne i gaderne der priser det ene eller andet og musik er man meget glad for. Man siger, at larmen gør at nicaraguanerne ikke kan tænke over deres egen elendighed.

Efter aftensmaden går vi altid en tur rundt i byen. Får os en mango smothie og se på mennesker. Byen er også blevet populær blandt nicaraguanere, da byen er meget sikker at færdes i på alle tidspunkter af døgnet. Når Freja så er smidt i seng har hendes søde forældre et par timer, traditionen tro, på computeren. Skriver og besvarer mails, checker hotelhjemmesider samt søger informationer til hotellet.