Lago de Nicaragua 1/2

I Granada ligger en af verdens største ferskvandssøer. Lago de Nicaragua eller som de lokale kalder den, Cocibolca. Den var udset til at bringe Nicaragua rigdom og velstand. Man havde planer om at bygge en kanal tværs igennem Nicaragua, som man senere gjorde i Panama i 1913. Det havde været en let opgave i modsætning til i Panama, for udover søen er der en dyb og bred flod som hedder Rio san Juan. Der skulle kun graves 20 km fra Stillehavet og ind til søen, så var den kanal klar. Yderligere er der i Nicaragua ingen højdeforskel mellem Stillehavet og Atlanterhavet som i Panama, hvor der behøves 3 sluser for at regulere højdeforskellen. Men som det generelt altid sker i dette land, ragede de uklar med nogen og denne gang med investoren. Amerikanere overtog i stedet det kulsejlede fransk Panama projekt og Nicaragua sad endnu engang tilbage som sorteper. De penge ville have gjort godt i dag. Panama kanalen står foran en snarlig udvidelse og forventes færdiggjort i 2015. Men selv efter en udvidelse vil Panama kanalen stadig ikke kunne tage de største containerskibe. Så Nicaragua håber stadig.

Nicaragua havde håbet på at enten Venezuela eller Rusland ville investere i en kanal, men faldende oliepriser samt finanskrisen gjorde, at både Venezuela og Rusland faldet fra. Så er der kun Kina tilbage, medmindre USA skulle få lyst.

I søen findes der verdens eneste ferskvandshajer. Det er tyrehajer eller også kaldet Bullsharks. De er både nysgerrige samt ekstremt agressive, det er en rigtig dårlig cocktail. Man er begyndt

at finde ud af, at mange af de hajangreb der sker over hele verden ikke er hvidhajer, men derimod tyrehajer. Man siger at nicaraguanerne generelt ikke kan svømme og man kan godt forstå hvorfor. Den tidligere diktator i Nicaragua, Somoza, satte hajfiskeriet i system og tømte søen for hajer på få år, da han lavede en fabrik ved søens bred i 1969 til forarbejdning af hajerne. Hajerne og specielt finnerne blev solgt til asien. Revolutionen i landet samt overfiskeriet hvor tyrehajen nærmest uddøde i søen lukkede hajstationen i 1979. Inden fiskeriet af hajerne startede, var der massivt med hajer i søen og p.g.a. sparsomt med mad havde de mange hajer fået smag for menneskekød. Efter årtier med fred er der igen kommet en god bestand af tyrehajer i søen, men disse ses sjældent ud for Granada, da de ikke bryder sig om støjen fra motordrevne både. Til gengæld plager de befolkningen langs floden Rio san Juan, hvor de jævnlig bider på folk. Af samme årsag har man heller ikke en tradition for at bade eller svømme her i landet. Man ser tit, specielt om søndagen, familier stå i vandkanten og bade med alt deres tøj på.

Jeg fandt et sjovt klip på Youtube, hvor en nicaraguansk familie er ude og sejle på søen og hvor de gladeligt filmer hinanden og lige pludselig er der en haj i baggrunden. Området hvor klippet er taget er ganske få meter fra havnepromenaden, på vej ud til en af de 365 vulkanøer i søen. Link til klippet er nederst i bloggen. Der findes også savfisk og krokodiller i søen. Specielt sidstnævnte siges at holde til på mange af de små ubeboede og overbegroede klipper, der findes i søen. Man siger, at de kun er 2-3 m lange, men den fyr de holder fanget i en interimistisk indhegning i en af de små barer langs havnepromenaden ser stor nok ud til mig. De er udprægede natteaktive og der sejler man ikke på søen p.g.a. de mange uafmærkede skær der findes.

Søen er ren og der findes derfor et stort fiskeri sted. Man tager afsted ved lysets fremkomst kl. 6 om morgenen og ved 13 tiden lander man fiskerne, der bliver solgt på markedet i Granada.

http://www.youtube.com/watch?v=xWhQyQ8KkpY