onsdag den 29. juli 2009

Baseball finale




















I den syvende og afgørende kamp sikrede Granada sig mesterskabet i baseball. Kampen blev vundet på hjemmebane og det blev Esteli, fra det nordlige Nicaragua, der måtte rejse hjem som taberne. Sejren udløste scener, der bedst kan sammenlignes med de scener der ud spandt sig, da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold. Hele befolkningen i Granada var samlet på torvet i byen for at hylde heltene. Musik, sang, dans og ikke mindst borgmesters tale gjorde jubel på torvet. I sin glædesrus gav den venlige borgmester byens børn fri dagen efter, så de kunne nyde mandagen fri for skole. Samtidig gjorde han mandagen til helligdag, så alle byens offentlige ansatte fik fri og alle andre fik dobbelt løn, incl. vores ansatte. Ingen tvivl om at han er en rigtig guttermand i manges øjne.

Arrangementet sluttede sent søndag nat og gudhjælpemig om ikke præcist samme arrangement løber af stablen mandag aften. Det havde måske været mere hensigtsmæssigt at lægge sådan et arrangement lidt tidligere på dagen, når nu næsten hele byen alligevel havde fri.

Baseball ligaen i Nicaragua er i øvrig professionel og mange nicaraguanske spillere har spillet eller spiller i Major ligaen i Amerika, hvor baseball er Amerikas sportsgren nr. 1. Baseball blev i øvrigt introduceret i Nicaragua ved en af de talrige besættelser, som Amerika har foretaget af Nicaragua. Det var således amerikanske marinesoldater, der første gang viste nicaraguanerne i begyndelsen af den 19. århundrede, hvordan baseball skal spilles. Nicaragua er i øvrigt et atypisk spansktalende land. Som det eneste spansktalende land, udover Cuba, er baseball nationalsporten, mens interessen for fodbold er lille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar