torsdag den 30. juli 2009

Bannere på gaden


Vi har en rigtig god bank hernede. Citibank, som er en del af den amerikanske Citigroup, har været meget hjælpsomme. De har bl.a. sponseret og ophængt 5 kæmpestore bannere på de store indfladsveje til hovedstaden Managua samt til Granada.

Det var ikke uden besvær at få en bankkonto samt en kortautomat hernede. Der findes 2 kortautomat udbydere hernede. Den gamle hærderkronede BAC ( Banco americano central) der har haft eneret på dette i flere årtier og en markedsandel på 100%. Fornylig har Citibank trængt sig ind på markedet og har pt. en markedsandel på 12%. Når man henvender sig til BAC for at få en bankkonto samt en tilhørende kortautomat føler man sig som første gang Mads Skjern er i Korsbæk Bank. Overfor sig sidder en meget vigtig og hoven bankansat. Man skal have 2 anbefalinger fra "ordentlige"mennesker, det være sig en advokat, en selvstændig erhvervsdrivende eller lignende. Vi blev hurtigt trætte af BAC og har kastet vores kærlighed på Citibank, som er en superprofessionel moderne bank.























Ingen kommentarer:

Send en kommentar