Orkanen Ida

Størstedelen af mellemamerika og det sydlige Amerika har været ramt af en orkan ved navn Ida. Den tropiske orkan har indtil videre kostet 91 mennesker livet i mellemamerika. Den samler kræfter i det varme caribiske hav hvorefter den rammer kystområderne med voldsom kræft. Inde over land aftager styrken på orkanen og ender med en tropisk storm. Hvis den derefter når det varme hav igen, accelererer den igen ved hjælp af det varme vand og kan på den måde genopstå som orkan.

Det er ikke kun vinden med hastigheder på 160 km i timen, der laver ødelæggelser. Der medfølger altid flodbølger med 1-2 m høje bølger og som det absolut værste, regnen. I Nicaragua kom der på få timer 70 cm regn. Det medfører altid jordskred i de nordlige bjergrige egne af landet. Sidst da Nicaragua blev ramt af en orkan var i 2007 hvor Felix kostede 100 mennesker livet. Generelt rammer orkanerne den caribiske del af mellemamerika. Stillehavssiden og dermed Granada bliver generelt forskånet for disse.

Det var lykkedes os hernede at leve i fuldstændig uvidenhed om orkanen. Det var først, da gæster på hotellet, der skulle nordpå samt bekymrede venner hjemme, gjorde os opmærksom på orkanen. Så, mange tak for omsorgen, men hvis man lever i fuldstændig uvidenhed kan man faktisk overleve alt :-).

Las Flores kaffefarm - Mombacho

Ca. 10 km udenfor Granada på skråningerne af Mombacho vulkanen ligger kaffefarmen Las Flores. Kaffefarmen hedder også El Progreso, da de som en af de første kaffefarme i landet har taget skridtet fuldt og satset på økologi. Jorden på Mombacho vulkanen er speciel god til kaffe og kakao produktion, da den vulkanske jord giver afgrøderne en ekstra kraftig aromatisk smag. For en dansker, som mere eller mindre kun kender til Gevalia, får man sig en overraskelse første gang man smager nicaraguansk kaffe. Denne kaffe smager meget kraftigt og ganske syrligt. Når man først har vænnet sin danske gane fra kønsløs Gevalia kaffe til Nicaragua kaffe, forstår man bedre den ældre generation. De der har oplevet den anden verdenskrig og kaffe rationeringen og som måtte leve med kaffeerstatning uden kaffe og hvordan den første rigtige kop kaffe føltes efter krigen.

Man havde i øvrigt ikke mange andre muligheder end økologi på kaffefarmen Las Flores. Med de nuværende kaffepriser på verdensmarkedet kan afregningsprisen på kaffe ikke dække produktionsomkostningerne. Dette gør at de enkelte kaffebønder ikke har penge til at vedligeholde farme samt maskiner. Derudover er alt hvad der hedder produkt forbedringer udelukket. Den eneste årsag til at kaffefarmen har penge til at omstille produktionen er at ejerkredsen er italienere.

Verdensbanken har ydet donationer og lån til Vietnam, der på få år er blevet verdens næststørste kaffeproducent efter Brasilien. Eftersom kaffeforbruget ikke er steget er det selvfølgelig kun gået en vej med kaffepriserne. Ca. en halvering af prisen på kaffe hvilket gør at de enkelte bønder, der for manges vedkommende er småbønder som vi kender det fra Danmark, er ude af stand til at forsørge sig selv og deres familier. Når man i generationer har dyrket kaffe, er det ikke nemt at omlægge sin produktion af kaffe. Derudover dyrkes kaffe generelt på skråninger, der er svære at bruge til andet. Yderligere er der tit plantet træer som f. eks mango eller bananer for at skåne kaffen mod for meget sol. Så en omlægning til anden afgrøde uden nogen form for penge i baghånden er nærmest umulig.

I Nicaragua høstes kaffen med håndkraft, derved skånes bærerne også mest muligt. Man høster sine marker 3 gange med ca. 8 dages mellemrum. Alt afhængig af modning høstes kaffen mellem oktober og december. Bærret starter grønt og ender rødt. Inde i et bær er der 2 halve kaffebønner. I frisk tilstand smager det ganske glimrende og minder i smager lidt om tranebær. En kaffeplante er flerårig og når sit højdepunkt efter 6 år. I stil med stikkelsbær buske bliver "trætte" grene klippet af.

Tripadvisor

Tripadvisor er til orientering en glimrende hjemmeside med alt hvad der behøves af inspiration til ens rejselyst. Det er en amerikansk hjemmeside med mere end 15.000.000 besøgende fra hele verden. Grunden til vi er så interesseret i en amerikansk rejsehjemmeside er, at de mange besøgende, før de rejser, søger information om udflugtsmål, restauranter og ikke mindst hoteller. Mere eller mindre hele verdens hoteller er listet her. Det er en forbruger baseret hjemmeside, hvilket vil sige, at det er de besøgende på hotellerne der har givet de forskellige hoteller anmeldelser. En anmeldelse, god eller dårlig, bliver sat på forsiden og lige ved siden af hotel navnet. Så kan alle se om hotellet har fået gode eller dårlige anmeldelser. En dårlig anmeldelse kan være ødelæggende for et hotel, mens gode kan øge belægningen betragteligt

Vi har været så heldige på trods af vores korte tid som åbent hotel at have en placering som nr. 6 på hitlisten over hoteller i Granada. Alle de hoteller som vi konkurrerer mod på listen, har været åbent i mange år og nogle endda i mere end 50 år. Samtidig var vi så privilegerede at blive nævnt i Tripadvisors nyhedsbrev for Nicaragua i denne uge. Denne reklame udgør en enorm værdi for os, da markedsføring af et lille hotel som vores i Amerika eller Europa er en umulig økonomisk opgave. Så mange tak til Tripadvisor.

Kig på http://www.tripadvisor.com/

og skriv Hotel la Bocona i søgefelten, så ses vi.

Visdommens fakkel

I den af verden hvor vi befinder os i, hylder man hvert år skolernes dygtigste elever. Ved 2 forskellige arrangementer bliver skolernes bedste elever vist frem i gaderne. Ved det ene optog er det en fakkel med visdom, der bliver bragt fra Guatemala i nord til Panama i syd. Det er et stafetløb hvor de bedste elever bringer faklen igennem landene. Der er, som altid, et stort opbud af politi, brandvæsenet, myndighedsrepræsentanter, fotografer, nysgerrige og specielt meget stolte forældre.

I forhold til Danmark hvor man hylder fællesskabet og kunsten i at arbejde sammen, er det på det amerikanske kontinent meget anderledes. I denne del af verden er man meget mere orienteret mod individet og dennes muligheder. I de meget progressive skole er man langsomt begyndt at starte op på ideen med gruppearbejde. Dette er ikke helt uden problemer specielt hvis det er en gruppeorienteret dansker, der skal deltage i et gruppeprojekt. Det ender altid med at danskeren sidder alene og laver projektet færdigt. De andre i grupper har altid noget andet de lige skal ordne.

Velkommen på forsiden

Danmark har været på forsiden af alle aviser hernede. Specielt La Prensa, der bedst kan sammenlignes med hjemlige Berlingske Tidende, havde en stor artikel der fyldte halvdelen af forsiden. Årsagen er, at Danmark har skåret i bistanden til Nicaragua. Det er ellers ikke fordi Nicaragua ikke er vant til, at der bliver skåret i hjælpen til dem. Både USA samt EU har mere eller mindre lukket deres hjælp ned til Nicaragua p.g.a. anklager om massiv valgsvindel ved kommunevalgene i november 2008 samt generel korruption. Det er ikke de 30 millioner kroner hjælpen er reduceret med, der reelt betød så meget. Da USA og EU lukkede deres hjælp ned, var der tale om et par milliarder kroner. Det er snarer det faktum, at det var Danmark. Sammen med de øvrige nordiske lande har Danmark, siden diktatoren Somoza blev styrtet af specielt sandinisterne i 1979, ydet hjælp til Nicaragua. Danmark har specialiseret sig i bygning af skoler, lægeklinikker, broer samt veje. Ikke uvæsentligt i et land, der var voldsomt sat tilbage efter, at de amerikansk støttede kontraere havde systematisk ødelagt al infrastruktur. Militære mål var aldrig interessante, mens civile mål var altid spændende for at destabilisere det unge og usikre demokrati. At det var gamle kolonimagter eller imperialister som USA, Spanien, Frankrig og England der lukkede kasser i gjorde ikke tingene nemmere, men det var ikke verdens ende og hvad kunne man ellers forvente. Men at Danmark reducerede hjælpen med symbolske 30 millioner kroner, det kunne trække overskrifter. Den gjorde ondt, at en af de få gode gamle venner kom med kniven. Det kan ikke havde været en stor overraskelse, men virkeligheden kan være hård. Nicaragua har i mellemtiden fået nye venner og specielt Venezuela har måttet til lommerne.

Som en lille sidebemærkning skal det lige nævnes, at La Prensa absolut ikke er en regeringsavis, snarer tværtimod.

Tyrer løs i gaden

I Pamplona i Spanien afspærrer man hvert år en gade for at man kan afholde årets løb med tyrer i gaden. I den afspærrede gade har unge mænd deres manddomsprøve inden tyrene løber ind i byens tyrearena. Imens betragter de ældre og mere kløgtige skuespillet. Her i Granada har man en anden og lidt mere spændende udgave. I en af byens indfaldsveje bliver der sendt tyrer afsted med direktion mod byens torv. Unge mennesker, drenge og pige, løber så foran på tyrens vej mod torvet. Hvis tyren beslutter sig for en anden vej er der cowboyerne, der med lassoer, dirigerer tyrene den rigtige retning. Ikke så få huse har haft besøg af tyre i denne by. Skulle hilse og sige, at inden man får fanget sådan en og slæbt den ud af en butik, restaurant eller hus kan der gå rimelig lang tid. Tyrene vejer mellem 700-800 kg og jeg har ved selvsyn set dem trække heste rundt som var de lavet som Pinochio.

Det der sker er som følger: tyr slippes løs ca. 2 km udenfor byens centrum, unge mennesker løber foran, tyr bliver på gaden og helst ikke på fortorvet hvor tilskuerne står uden afskærmning Hvis tyr følger reglerne og ikke torpedere for mange kan den får lov til at løbe ind til torvet. Hvis tyr derimod ikke følger reglerne og stanger folk (ihjel), raserer bygninger og biler bliver den indfanget. Vi havde valgt en cafe ca. 5 trappetrin oppe bag et par blomster. De blomster skulle nok gøre det af med selv den mest agressive tyr. Vi havde derimod det absolut bedste udsyn over byens plads. Der er nemlig 2 steder hvor det sner, nemlig på den ca. 2 km lange rute ind til byen og så på byens torv hvor der bliver sluppet yderligere 12 tyre ud. 3 af gangen, det er også mere fair. Det er også her det plejer at gå mest galt. Det er muligt at holde øje med 1 tyr på en gade på vej ind til byen. Derimod 3 tyrer ad gangen på et torv fyldt med "modige mennesker", træer og salgsvogne. Det er dømt til at gå galt. I år døde der 2 mennesker En mand blev trampet ihjel, da han reddede en lille pige fra at blive trampet ihjel af en tyr. Den anden blev stanget ihjel på torvet. Så det meget omtalte tyreløb i Pamplona er jo nærmest en sød og hyggelig børnefødselsdag til sammenligning.

Hvis man nu tror at tyrene hernede kommer til at dø i en arena for en tyrefægters hånd, må jeg sige at det sker ikke. Tyrefægtning bruges slet ikke i centralamerika. Man skal enten til sydamerika, Mexico eller Spanien for at opleve dette. De tyre der bliver sat ud i gaderne repræsenterer en enorm formue. Det er de fineste avlstyre, der bliver sat i udstilling. Så kan man imponerer nabogården eller mulige købere af tyrene Avlstyrer fra hele landet vises på denne måde frem. Man kan nogle gange tænke, at det er lidt dumt og gammeldags med sådanne traditioner. Men traditioner betyder meget, specielt i denne del af verden Til sammenligning kan det oplyses, at der i Finland altid dør mere end en håndfuld mennesker til Sankt Hans, der direkte kan relateres til bl.a. fuldeulykker hvor folk drukner. Hvert land sine skikke. De lokale Granada beboere er i øvrigt ikke alt for glad for dagen. Det er specielt turisterne og nicaraguanere fra det øvrige land der er mest interesserede.

Tidlig i seng

Det skulle være så sundt, men alligevel. Hvis man går i seng kl. 20 er man enten syg eller også findes der en anden og meget bedre undskyldning Vores var at al elektricitet og vand til hele byen var gået. P.g.a. varmen, sproget, arbejdet og de mange nye indtryk er man til daglig træt når man nærmer sig kl. 20. Nu fik vi så muligheden for at gå tidligt i seng.


P.g.a. nedslidte vandledninger og pumper sker det regelmæssigt, at vandet i byen lukker nogle timer om ugen. Inden Nicaragua blev bedste venner med Venezuela var der også regelmæssige daglige strømafbrydelse i et par timer p.g.a. mangel på penge til at købe olie for. Med venskabet er der nu mulighed for at købe olie på fordelagtige vilkår og derfor er der næsten ingen problemer med strømmen mere. Man er desværre ikke så langt fremme med solenergi til at producere elektricitet Solenergi anlæg er super dyre hernede. Økonomien burde ellers være der, da solen altid skinner hernede. Der er intet varsel eller anden kommunikation når vandet eller strømmen går, der kunne lette folks hverdag hernede. Hvis du er fattig og derfor bor i byernes yderområder, hvor vandtrykket er lavt døgnet rundt, bliver man nødt til at stå op om natten hvor vandtrykket er størst for at vaske samt fylde potter og spande op med vand. At Forestille sig en hel aften uden strøm og vand for en dansker, ikke muligt.

Bannere på gaden

Vi har en rigtig god bank hernede. Citibank, som er en del af den amerikanske Citigroup, har været meget hjælpsomme. De har bl.a. sponseret og ophængt 5 kæmpestore bannere på de store indfladsveje til hovedstaden Managua samt til Granada.

Det var ikke uden besvær at få en bankkonto samt en kortautomat hernede. Der findes 2 kortautomat udbydere hernede. Den gamle hærderkronede BAC ( Banco americano central) der har haft eneret på dette i flere årtier og en markedsandel på 100%. Fornylig har Citibank trængt sig ind på markedet og har pt. en markedsandel på 12%. Når man henvender sig til BAC for at få en bankkonto samt en tilhørende kortautomat føler man sig som første gang Mads Skjern er i Korsbæk Bank. Overfor sig sidder en meget vigtig og hoven bankansat. Man skal have 2 anbefalinger fra "ordentlige"mennesker, det være sig en advokat, en selvstændig erhvervsdrivende eller lignende. Vi blev hurtigt trætte af BAC og har kastet vores kærlighed på Citibank, som er en superprofessionel moderne bank.

Baseball finale

I den syvende og afgørende kamp sikrede Granada sig mesterskabet i baseball. Kampen blev vundet på hjemmebane og det blev Esteli, fra det nordlige Nicaragua, der måtte rejse hjem som taberne. Sejren udløste scener, der bedst kan sammenlignes med de scener der ud spandt sig, da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold. Hele befolkningen i Granada var samlet på torvet i byen for at hylde heltene. Musik, sang, dans og ikke mindst borgmesters tale gjorde jubel på torvet. I sin glædesrus gav den venlige borgmester byens børn fri dagen efter, så de kunne nyde mandagen fri for skole. Samtidig gjorde han mandagen til helligdag, så alle byens offentlige ansatte fik fri og alle andre fik dobbelt løn, incl. vores ansatte. Ingen tvivl om at han er en rigtig guttermand i manges øjne.

Arrangementet sluttede sent søndag nat og gudhjælpemig om ikke præcist samme arrangement løber af stablen mandag aften. Det havde måske været mere hensigtsmæssigt at lægge sådan et arrangement lidt tidligere på dagen, når nu næsten hele byen alligevel havde fri.

Baseball ligaen i Nicaragua er i øvrig professionel og mange nicaraguanske spillere har spillet eller spiller i Major ligaen i Amerika, hvor baseball er Amerikas sportsgren nr. 1. Baseball blev i øvrigt introduceret i Nicaragua ved en af de talrige besættelser, som Amerika har foretaget af Nicaragua. Det var således amerikanske marinesoldater, der første gang viste nicaraguanerne i begyndelsen af den 19. århundrede, hvordan baseball skal spilles. Nicaragua er i øvrigt et atypisk spansktalende land. Som det eneste spansktalende land, udover Cuba, er baseball nationalsporten, mens interessen for fodbold er lille.

Jeg beklager

at der er gået så lang tid siden, jeg har skrevet sidst. Jeg skal nok prøve at komme tilbage i den vante gænge. Vi har haft travlt på hotellet med de sidste detajler inden vi åbner i morgen. Vi ville have alle vores tilladelser inkl. 3 stk. fra levnedsmiddelkontrollen. Det hele minder meget om hvad der kræves derhjemme. Kontakten til de offentlige myndigheder har været god og professionel, men meget tidskrævende. Vi har fået besøg af familien Fjord fra Bogø, som skal være hernede i 5 uger. De første 14 dage i Granada og omegn. Freja havde 14 dages vinterferie (ja, det er vinter hernede og ca. 33 grader), så det passede perfekt med at være tourguide. I lørdags tog de videre nordpå for at se et naturområde, som tyske emigranter grundlagde for 150 år. Der er i øvrigt en ældre dame deroppe, som er direkte efterkommer af de første tyskere der ankom. Hun taler stadig lidt tysk og hun blev lidt nostalgisk, da vi var deroppe og fortalte vi var danskere. Kunne godt mærke, at det smagte lidt af Tyskland.

Grethe er ved at oplære vores køkkendame til mere europæisk mad. Man er generelt ikke så glad for grønsager og værdsætter en lidt for fed kost. Mange hernede har hårdt fysisk arbejde, så man spiser som vi gjorde i 50´erne i Danmark. Grethe tager gladeligt på markedet og køber ind. Visse ting hernede er himmelråbende billige, f.eks koster mangoerne 12 stk. for 1,50 kr. Andre ting er så sindsygt dyre såsom kartofler og blomkål. Claudia, vores kære køkkendame, har sin styrke i morgenmads køkkenet. Vi serverer en frugt tallerken med friskpresset juice, te/kaffe med hjemmebagt brød, æg, diverse morgenmads produkter og pandekager. Ingen kan lave pandekager med bananer som hende. Tror at det kræver mere end et abonnement hos vægtvogterne for at holde sin vægt.

Nicaragua vs. Danmark

I Nicaragua kræves der for at føre en cykel, at man skal til en cykelprøve. Det tager det meste af en dag og koster 10 kr. eller ca. 1/3 dagsløn. Man får så også en nummerplade til sin cykel. Der er ikke mange hernede, der har en sådanne til sin cykel.

I Danmark har vi en ide om, at vi har meget bureaukrati, men det er til at leve, da Sverige har mere. Men når man så har stiftet bekendtskab med Sverige og fundet ud af, at de intet bureaukrati har i forhold til danmark, er det dejligt at finde ud af, at Nicaragua har mere bureaukrati end Danmark. Ikke lige det man forventer. Man har alle de regler man kender fra Danmark, plus mange flere. Dette land og nabolandene i øvrigt er mindst lige så gennemreguleret som Europa. Forskellen er bare at man i denne del af verden ikke tager reglerne så tungt. Byggeansøgninger med mindst de samme restriktioner som derhjemme. Behandlingstiden og den ud kørende kontrol af byggerier er meget hårdere end derhjemme. Man kan ikke blive begravet på en kirkegård uden sin fødselsattest. Dette gør at man bestemt ikke skal lave nyttehave i sit ny indkøbte hus.

Der er kommet nye pengesedler hernede og som alle andre steder i verden skal der være 2 underskrifter på pengesedlerne, men det var desværre kun nationalbankdirektøren der havde tid den dag. Officielt er de ugyldige, men det tager man ikke så tungt hernede, det ligner jo meget godt.

Man kan uden problemer leje uniformerede politibetjente incl. deres håndvåben og andet isenkram, hvis man holder en fest. Kunne være oplagt at eksportere denne ide til Danmark når familiens påskefrokost nærmer sig.

Den sværeste og absolut mest umulige at lære i dette land, er deres hilsen. Man siger adios/farvel når man mødes. Vi er jo vant til, at man siger : hej, dav, mojn, hello, hi. Jeg har til dato endnu ikke lært dette og det har bestemt givet mig komplekser. Jeg går og koncentrerer mig på gaden for at sige det rigtige, men et øjebliks uopmærksomhed gør, at hola/hej flyver ud af munden på mig. Jeg har, trods ihærdig søgen, ikke kunnet udrede årsagen hertil.

De første ansatte på Hotel la Bocona

Så er det første personale ansat til hotellet. Karen Auxilidora er 22 år og økonomiuddannet fra universitetet. I øjeblikket læser hun engelsk hver lørdag. Det er meget almindeligt, at unge mennesker i Nicaragua ved siden af deres 48 timers arbejdsuge har et fuldtidsstudie. Hun kan se meget længselsfuld ud når man fortæller om s.u. og gratis uddannelse hjemme i Danmark. Hun betaler ca. 30 dollars om måneden for sit studie, hvilket er ca. 33 % af hendes løn. Hun har arbejdet som souschef på et ferielejligheds kompleks. Dette er desværre, som næsten alt andet i denne del af verden, lukket som følge af finanskrisen. Kunderne/lejerne af boligerne var udelukkende amerikanere, der som følge af krisen, har gjort at amerikanerne bliver hjemme. Hun fandt så arbejde på et vaskeri hvor hun, ligesom størstedelen af nicaraguanerne, blev udnyttet. Fik lov til at arbejde 66 timer om ugen, hvilket er 18 timer mere end tilladt. For en mindsteløn på 700 kr. om måneden. Hvorfor melder nicaraguanerne ikke sådanne mennesker til myndighederne. Fordi: man bliver fyret, arbejdsgiveren skal kun betale differencen for den sidste måned og en lille bøde samt endelig p.g.a. den massive fattigdom står der 100 mennesker, der gerne vil arbejde for den løn. Landet har i øvrigt til sammenligning med andre latinamerikanske lande en god beskyttelse af sine arbejdere. Hun nåede i øvrigt at være ansat på vaskeriet i 3 måneder, det siger noget om hendes arbejdsvillighed.. Hun føler i høj grad, at vi har frelst hende fra trældom. 18 timer mindre om ugen, ca. 50 % mere i løn samt et arbejde der er meget relevant for hendes økonomiuddannelse og nuværende engelskstudie. Efter underskolen var hun tvungen til at arbejde og først en del år efter startede hun på overskolen. Hun læste så overskolen om aftenen, mens hun havde fuldtidsarbejde om dagen.

Den anden ansatte hedder Olga og hende har vi faktisk arvet. Det er meget almindeligt at man arver sit personale. Hun har arbejdet i huset under den foregående ejer og da huset blev solgt fulgte hun med. Nicaraguanerne har et meget afslappet forhold til dette. Hun taler ikke et ord engelsk, men er meget klar over konceptet med megen service til gæsterne. Vi er sikre på, at et smil og et "buenos dias" fra Olga, siger mere end 1000 ord på engelsk.

Vi satte skilt op på døren til hotellet med at vi søgte ansatte. På 1 dag havde vi fået mere end 50 ansøgere. P.g.a. den store arbejdsløshed fik vi ansøgere var alle samfundsgrupper incl. jurister, professorer og psykologer. Folk var mildest talt meget interessere og man kunne se desperationen i øjnene. Da mindstelønnen på hoteller er 50% større end hos butiksansatte og embedsmænd i stat og kommune er dette erhverv meget eftertragtet. Der er samtidig gode muligheder for at kunne bruge sin uddannelse og have et udfordrende job.

På trods af finanskrise, økonomisk nedtur og hvad man ellers kan finde på, har vi valgt en anderledes indfaldsvinkel. Vi vil betale vores ansatte godt, betale sygeforsikring for dem og selvfølgelig respekterer de rettigheder de ansatte har. Ikke følge med tiden og være lønpressere og udnytte manglen på arbejdspladser. Vi er sikre på, at det vil give bonus i form af topmotiverede og serviceorienterede medarbejdere, der vil kunne forsørge deres familier og få hjælp fra sygeforsikringen når nogen i familien er syge.

Skolemesterskab i dans

De sidste 2 måneder har Freja gået til dans på skolen. Den årlige konkurrence om skolemesterskabet står for døren. Hver klasse har fået tildelt en dansetræner, der skal udarbejde en dans til præsentation ved mesterskabet. Man træner så typisk 5-6 timer ugl. efter skoletid.

Der er stor prestige i at vinde skolemesterskabet, men konkurrencen er ulige da specielt de ældste klasser har stor fordel af at have deltaget i de foregående års mesterskaber. Vinderholdet samt nummer 2 går videre til distriktsmesterskabet.

Frejas dansetræner er lidt af et kapital for sig selv. Freja går på en meget katolsk skole med meget deltagende og undervisende nonner. På trods af den katolske kirkes normale forhold til homoseksuelle, skulle man umiddelbart tro, at en homoseksuel som dansetræner ville være absolut umuligt. Han er endda bøsse med meget stort B!!! Men intet er umuligt i dette land. Han er suverænt byens bedste dansetræner, hvorfor han også har trænet den nyeste klasse i konkurrencen for at udligne forskellen. Der har flere gange været lidt knurren blandt drengene. De syntes at dansen har været lidt for tøset, lidt for meget cheerleader dans, men som dansetræneren slog fast: når vi tøser kan, så kan I drenge også. Hovedet på sømmet var dog, da han bestemte at dansedragten skulle være pink og sort og at alle skulle males i hovedet med pink og sort tusch. Hvilket han i øvrigt selv stod for.

Hver klasse viser sin dans på en af ugens hverdage og om søndagen er der så finale, hvor vinderen kåres. Frejas klasse har i ugens løb lavet pon-poner samt bannere til opvisningen. Klassen valgte at kalde sig de super seje på dansk!!! Stemningen var pisket i vejret, da mange tilskuere også havde indfundet sig på skolen. Nicaraguanske familier kan være rimelige store. Opvisningen gik godt og nu var det bare at se frem til søndag hvor finalen skulle være.

Høj musik, live band, salg af alverdens mad og drikkevarer. Alt hvad der skal til for at lave en vellykket søndag i Nicaragua. Meget mod forventning fik Frejas klasse andenpladsen. Stor glæde hos nogle og mange tårer hos andre. Jeg må desværre beklage, at billedkvaliteten er ringe. Jeg måtte kæmpe mod frådende forældre og dusinvis af professionelle fotografer, der i stort tal ankomme til disse arrangementer for at tage billeder. De sælges så senere til forældrene.

Link til video af opvisningen.

http://picasaweb.google.dk/lh/photo/WEBZ1LTfiJIO1UpOHGf1xA?feat=directlink

http://picasaweb.google.dk/lh/photo/tDCoQQzicufFPNrdP-Jn8Q?feat=directlink

Virksomhedsbesøg

Vi har nogle gode venner hernede, der har opstartet en skofabrik med håndsyede sko. Lige nu er det snarere et værksted, men udviddelsesplanerne er klar. De er opstartet med produktion af herresko af den simple årsag, at næsten alt i Nicaragua er specialiseret til byer. I Granada har man i årtier lavet herresko og i nabobyen, Masaya, har man altid lavet damesko. I en anden naboby, Masatepe, producerer og sælger man træmøbler og i byen Katarina producerer og sælger man alt til haven. Det være sig lige fra små potteplanter over til 8 m høje palmer, der incl. levering og nedgravning koster 400 kr.

De startede fabrikken op for ca. 8 måneder siden med en model, der siden er udvidet til mere end 8 forskellige modeller. Der er ca. 10 skomagere ansat på fabrikken, der hver især syr skoen fra start til slut. I starten prøvede vores gode venner at få sat noget systematik i skomagerne. Så der var en skomager der skar læderet, en der syede overlæderet, en der syede underlæderet osv., men resultatet var en katastrofe. Det var altid en af de andres skyld hvis ikke skoen blev perfekt. Så man gik tilbage til den gamle metode. Skomageren starter på sin sko hvor han personligt vælger læderet og så starter processen og ender uden nogen anden har været involveret. På den måde er det aldrig de andres skyld.

I mellemamerika findes herresko fra størrelse 38-43. En håndsyet sko koster ca. 200 kr. Det eneste mekaniske på fabrikken er en Singer symaskine til at sy overlæderet sammen. Man vil indenfor den nærmeste fremtid kaste sig over produktion af damesko.

Managua

Managua er hovedstaden i Nicaragua med ca. 1,5 millioner indbyggere. Den er placeret ved bredden af Managua søen og ligger præcist mellem de gamle kulturbyer Leon og Granada. Årsagen til dette kommer i næste blogindlæg. Det er, efter dette kontinents forhold en gammel hovedstad. Hele den centrale del af Managua blev jævnet med jorden ved jordskælvet i 1973. Man valgte så efter jordskælvet at genopbygge hovedstaden rundt om den jordskælvsramte midte. Det ville være en alt for bekostelig affære at rydde hele bymidten, for derefter at genopbygge den. Man valgte istedet at genopbygge hovedstaden rundt om ruinerne, hvorved man har fået, velnok som det eneste land/hovedstad i verden, en fuldstændig død bymidte. Den består nu af områder hvor de fattige har kunnet bosætte sig i et slags slumkvarter. Dette slumkvarter er så omringet af det nye Managua, på alle sider.

Generelt set er Nicaragua er mere sikkert land at færdes i end Danmark, lige med undtagelse af Managau. Byen kan overståes på en dag, hvorefter man kan nyde resten af landet. Man vil ved den hurtige rundvisning i Managua undre sig over, at foran en af attraktionerne, nemlig nationalforsamlingen er en større forsamling af mennesker. Der menes at være små 20.000 mænd, kvinder og børn i en slags slumby lige foran Nicaraguas folketing. Fordelen ved dette land er, at man tolererer demostrationer og sit down/lay down actioner. F.eks. er ovennævnte forsamling, bananarbejdere der er blevet slemt skadet af sprøjtegift fra bl.a. danske Cheminova. De har demostrationer foran nationalforsamlingen for at få erstatning for deres lemlæstelser. Man har tolereret, at arbejderne, ægtefæller og deres børn har slået telte og lign. op. Firmaer, incl. danske, har solgt plantegift der var forbudt i deres egne hjemlande, men som man syntes sagtens kunne bruges andre steder i verden. Nogle af dem havde været forbudt i mere end 20 år i vores verden, mens de sagtens kunne bruges i denne verden. Disse mennesker, der alle lider af forskellige former for cancer, har ingen muligheder for at arbejde mere p.g.a. skader fra sprøjtegiften. De har demonstreret foran nationalforsamlingen i årevis for at få erstatning fra de udenlandske firmaer. De håber, at regeringen/landet vil sørge for dette. Det er desværre en meget besværlig proces, for hvordan tvinger et fattigt land i mellemamerika et privat dansk firma til at betale erstatning for lemlæsterser, som de har vidst, men ikke interesseret sig for. Nicaraguas højesteret har dømt bananproducenterne som Dole, Del Monte og Chiquita til at betale erstatning, men landet går på listefødder overfor USA og bananproducenterne. Man forsøger at få lavet en meget bekostelig retsag i USA. Derudover har USA før væltet regeringer, der har forsøgt sig med armlægning med bananproducenter. Der findes ikke arbejdsløsheds- understøttelse her i landet og disse mennesker har, som følge af deres sygdom mistet alt. Så de har intet at tabe ved at være her. Man kan ihvertfald ikke sige, ude af syne ude af sind. Som dansker tænker man automatisk på løsninger og der findes kun 1 i dette tilfælde. Multinationale firmaer har kun respekt for deres indtjening og hvis man vil prøve at få disse firmaer til at vedkende sig ansvaret, kan man næste gang man er i sit supermarked være opmærksom på dette. Specielt i frugtafdelingen har Dole, Del Monte og Chiquita sine kronede dage og ved at fravælge disse firmaer vil de med tiden makke ret.

Som en lille indskudt bemærkning, skal det nævnes, at USA og udlændinge her i landet har en høj stjerne. USA, som mulighedernes land, da alle nicaraguanere har et familiemedlem boende i USA, der arbejder i landet for at kunne sende penge hjem. De øvrige udlændinge fordi alle enten er i projekter hvor man laver fattigdomsbekæmpelse og uddannelsesprojekter eller laver forretning med arbejdspladser til følge.

Danmark er i øvrigt 3. største bidragsyder til landet. Man har bl.a. bygget vejen over alle veje. Indtil sidste år var det nærmest umuligt at køre fra Stillehavet til det Caribiske Hav/Atlanterhavet, men Danmark har finansieret vejen der samler Nicaragua. Det var en nærmest umulig opgave og ingen havde haft lysten før. Chancen for fiasko var for stor. Den østlige del af Nicaragua/Caribiske del er ufremkommelig regnskov. Hvad der før kunne tage dage, tager nu få timer, dog skal man være opmærksom på stenskred, væltede træer og vilde dyr på vejen (f.eks. jaguarer, ocelotter osv.). Man kunne indvende at det bare er en vej og hvad så? Men for dette land har det utrolig betydning. Man bliver en samlet land og produkter der før i tiden skulle sendes til Europa fra havnebyer på Stillehavssiden sparer mange dage og penge ved ikke at skulle igennem Panama kanalen.

Jeg ledte mine mange billeder fra Nicaragua igennem for at finde et pænt billeder fra Managua, men det lykkedes desværre ikke. Tilgengæld et der et af Nicaraguas fremtid. Billedet er taget på Børnecenter Carita Feliz, som hotellet støtter med halvdelen af sin omsætning. Link til centret forneden.

http://www.caritafeliz.org/

Lykkelige omstændigheder

Så kom chokket. Uden at have rørt en finger er der kommet familieforøgelse. Vi har fået 2 små fantastiske unger. D.v.s vores fugleægtepar, der bor i stuebirken udenfor vores soveværelse, har fået 2 små. De har været meget stille. Vi har nydt deres daglige flyveturer igennem vores stue. Det har været muligt, da alle huse hernede, p.g.a. den koloniale byggestil, er meget åbne. Det er en kolibri art, men spørg mig venligst ikke hvilken. De har dagligt med megen ynde overfaldet vores blomster i huset. Stående fuldstændig stille i luften har de suget nektar ud af vores blomster. Ungerne er ca. 1 1/2 cm store. Hvis det havde været hjemme i Danmark havde man gravet regnorme op til dem, men den er lidt sværere hernede med kolibrierne. Går man på blomstermarkedet og køber 1/2 kg blandede blomster og lægger dem til kolibrierne?

Lago de Nicaragua 2/2

Udover en fantastisk historie danner søen også ramme om mere end 2000 menneskers liv. Alle disse mennesker bo fast på en af de 365 øer i søer. Nogle er fiskere, andre er vagtmænd på de øer som mange rige nicaraguanere har købt og andre er bådførere. Man bliver født på søen og man dør der også. I det samfund der findes i søen, er der en skole samt 2 kirker. En til katolikkere samt en til evangelisterne. Man kan således se børn der ro i skole eller om søndagen se hele familien i det fineste puds, ro til kirken. Søndag er samtidig vaskedag, både for tøj samt for mennesker, ikke mindst børnene. Vandet i søen er rent og bliver brugt til alt. Søen danner ramme om familiens liv. Hele deres liv og eksistens afhænger er af søen.

De rigeste familier i Nicaragua har købt en ø i søen. En ø, som er et håndværkertilbud, på ca. 800 m2 koster ca. 500.000 kr. Dertil skal lægges betaling for betonfundament, pool samt en eksklusiv bolig. Logistikmæssigt er det ikke nemt at bygge på en lille ø i en sø. Alle materialer skal sejles derud, så der spenderes hurtigt 2-3 millioner. Hvis man er rig og bor i hovedstaden bruger man typisk kun sin ø i weekenderne samt i ferierne. Man har så i den ene ende af øen bygget et lille hus til vagtfamilien, der bor der og passer på ejendommen. Nogle øer har egen tennisbane og i al beskedenhed har de bedste hoteller i Granada deres egen ø. Man pakker så typisk en frokostkurv og inviterer sine gæster med ud på sin ø. Her bliver frokosten så fortæret, mens man nyder stilheden, naturen og den friske luft.

Søen er rig på dyr. Hvad enten det er fugle eller fisk. Der er meget stille på søen, hvilket tiltrækker mange dyr. Der kan nævnes hajer, krokodiller, savfisk, store rovfugle, hejre samt i massevis af grisefugle. Det er en meget flot og graciøs fugl, som man kan sidde og beundre, lige indtil den åbner næbbet og siger som en gris. Massevis af åkander danner en fredfyldt og imponerende kulisse for et hårdt liv på søen.

3 gange om ugen afgår der en mindre færge fra Granada til San Juan. San Juan ligger ved mundingen af floden Rio san Juan, der danner grænse til Costa Rica. Færgen afgår om eftermiddagen, man er fremme næste morgen og turen tager 14 timer. Man kan for 25 kr. købe sig en plads på denne tur. Der er 2 andre muligheder for at komme til denne fantastiske by, der ligger med ryggen til Nicaraguas regnskov. Man kan flyve i et propelfly fra hovedstaden til byen eller man kan køre på ladet af en lastbil, da anden transport generelt ikke er muligt.

Både p.g.a. hajer og krokodiller, men også fordi der ikke er tradition for det, svømmer nicaraguanerne ikke. Det er meget sjældent, at man kan møde en, der kan svømme. Man kan til nød se børn, der bader i vandkanten, iført deres almindelige tøj, mens mor og far er inde på land. Der er masser af kratersøer, der oven i købet er opvarmede samt h.h.v. Stillehavet og det caribiske hav, hvor der er mulighed for at bade. Det kan ikke imponerer en nicaraguaner. Ligesom amerikanerne er de kraftige tilhængere af swimmingpools.

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/PuertoAseseEnLagoDeNicaragua?feat=directlink

Lago de Nicaragua 1/2

I Granada ligger en af verdens største ferskvandssøer. Lago de Nicaragua eller som de lokale kalder den, Cocibolca. Den var udset til at bringe Nicaragua rigdom og velstand. Man havde planer om at bygge en kanal tværs igennem Nicaragua, som man senere gjorde i Panama i 1913. Det havde været en let opgave i modsætning til i Panama, for udover søen er der en dyb og bred flod som hedder Rio san Juan. Der skulle kun graves 20 km fra Stillehavet og ind til søen, så var den kanal klar. Yderligere er der i Nicaragua ingen højdeforskel mellem Stillehavet og Atlanterhavet som i Panama, hvor der behøves 3 sluser for at regulere højdeforskellen. Men som det generelt altid sker i dette land, ragede de uklar med nogen og denne gang med investoren. Amerikanere overtog i stedet det kulsejlede fransk Panama projekt og Nicaragua sad endnu engang tilbage som sorteper. De penge ville have gjort godt i dag. Panama kanalen står foran en snarlig udvidelse og forventes færdiggjort i 2015. Men selv efter en udvidelse vil Panama kanalen stadig ikke kunne tage de største containerskibe. Så Nicaragua håber stadig.

Nicaragua havde håbet på at enten Venezuela eller Rusland ville investere i en kanal, men faldende oliepriser samt finanskrisen gjorde, at både Venezuela og Rusland faldet fra. Så er der kun Kina tilbage, medmindre USA skulle få lyst.

I søen findes der verdens eneste ferskvandshajer. Det er tyrehajer eller også kaldet Bullsharks. De er både nysgerrige samt ekstremt agressive, det er en rigtig dårlig cocktail. Man er begyndt

at finde ud af, at mange af de hajangreb der sker over hele verden ikke er hvidhajer, men derimod tyrehajer. Man siger at nicaraguanerne generelt ikke kan svømme og man kan godt forstå hvorfor. Den tidligere diktator i Nicaragua, Somoza, satte hajfiskeriet i system og tømte søen for hajer på få år, da han lavede en fabrik ved søens bred i 1969 til forarbejdning af hajerne. Hajerne og specielt finnerne blev solgt til asien. Revolutionen i landet samt overfiskeriet hvor tyrehajen nærmest uddøde i søen lukkede hajstationen i 1979. Inden fiskeriet af hajerne startede, var der massivt med hajer i søen og p.g.a. sparsomt med mad havde de mange hajer fået smag for menneskekød. Efter årtier med fred er der igen kommet en god bestand af tyrehajer i søen, men disse ses sjældent ud for Granada, da de ikke bryder sig om støjen fra motordrevne både. Til gengæld plager de befolkningen langs floden Rio san Juan, hvor de jævnlig bider på folk. Af samme årsag har man heller ikke en tradition for at bade eller svømme her i landet. Man ser tit, specielt om søndagen, familier stå i vandkanten og bade med alt deres tøj på.

Jeg fandt et sjovt klip på Youtube, hvor en nicaraguansk familie er ude og sejle på søen og hvor de gladeligt filmer hinanden og lige pludselig er der en haj i baggrunden. Området hvor klippet er taget er ganske få meter fra havnepromenaden, på vej ud til en af de 365 vulkanøer i søen. Link til klippet er nederst i bloggen. Der findes også savfisk og krokodiller i søen. Specielt sidstnævnte siges at holde til på mange af de små ubeboede og overbegroede klipper, der findes i søen. Man siger, at de kun er 2-3 m lange, men den fyr de holder fanget i en interimistisk indhegning i en af de små barer langs havnepromenaden ser stor nok ud til mig. De er udprægede natteaktive og der sejler man ikke på søen p.g.a. de mange uafmærkede skær der findes.

Søen er ren og der findes derfor et stort fiskeri sted. Man tager afsted ved lysets fremkomst kl. 6 om morgenen og ved 13 tiden lander man fiskerne, der bliver solgt på markedet i Granada.

http://www.youtube.com/watch?v=xWhQyQ8KkpY

Vores hverdag i Nicaragua

Vores vækkeur ringer kl. 5.15 om morgenen. Vores store held er nemlig, at vores datter skal være i skole kl. 7. Skolen hernede starter tidligere end i Danmark af 2 årsager. Varmen samt den ekstra udnyttelse af skolen. Hernede er der både morgenskole samt eftermiddagskole. På alle offentlige skole er der således 2 hold elever om dagen. Det er en super udnyttelse af en skole. Frejas skole er privat, så her har man i stedet privat voksenundervisning.

Mor og far tager på spanskskole kl. 8, hvor vi har 2 timers eneundervisning. Dette land er desværre ca. 40 år efter Danmark, så hernede mener man bestemt at vejen til lærdom (og frelse) går gennem lektier. Mange lektier, 4 timer hverdag. Mindre kan ikke gøre det. Hvis man anker over mængden af lektier kan ens lærer enten ikke forstå hvad man siger eller også får man stillet i udsigt, at det absolut er muligt med flere lektier. I Nicaragua hvor 1/2 delen af landet er dækket af træer, skal man ikke være bange for om der findes papir nok til ens opgaver. Vi har valgt de samme lærere de sidste 5 uger. Kemien er rigtig god og udbyttet er super. Normalt skifter man lærer hver uge eller hveranden uge.

Klokken 14 er Freja hjemme igen fra skole. Så spiser vi sammen og Freja styrter ud af døren igen. Klokken 15 starter volley på hendes skole. Hun går til volley samt til dans hver især 2 gange ugentlig på hendes skole. Så skynder hun sig hjem for at lave lektier sammen med hendes privatlærer. Kl 18.30 stopper Frejas dag, man kan godt forstå, at hun er godt træt om aftenen. Alt foregår på spansk, men hun har så også lært et pænt spansk efter 5 uger i skole hernede. Mens Freja er til aktiviteter laver vi resten af vores lektier.

Når Freja er i skole er vi på hotellet for at planlægge arbejdet med håndværkerne. De er dygtige og hurtige samt lydhøre. De er gode til at improvisere. Vi vil have lavet et bambus springvand til spaområdet og det mente mureren da godt at han kunne ordne efter ide fra vores hoved. Grethe og jeg er rimelig hysteriske med, at finishen skal være i orden. Det er ellers ikke deres stærkeste side hernede.

De første 5 uger hernede spiste vi konsekvent på en ny restaurant hver dag. Det kan man godt blive træt af. Så i hverdagen laver vi altid selv mad derhjemme og kun i weekenden spiser vi ude. Vi bor stadig i en hotellejlighed og leder efter en lejebolig. Personligt kan jeg ikke få nok af hotellet. Der er rengøring, vask af tøj, swimmingpool, jeg kunne blive ved. Men jeg er blevet nedstemt, det er lige et værelse for lille. Freja har brug for et sted hvor hun kan være alene, have venner på besøg, lave lektier. Støjniveauet hernede er en del højere end derhjemme. Naboerne larmer mere, kirkerne er mere højtråbende, der findes højtalervogne i gaderne der priser det ene eller andet og musik er man meget glad for. Man siger, at larmen gør at nicaraguanerne ikke kan tænke over deres egen elendighed.

Efter aftensmaden går vi altid en tur rundt i byen. Får os en mango smothie og se på mennesker. Byen er også blevet populær blandt nicaraguanere, da byen er meget sikker at færdes i på alle tidspunkter af døgnet. Når Freja så er smidt i seng har hendes søde forældre et par timer, traditionen tro, på computeren. Skriver og besvarer mails, checker hotelhjemmesider samt søger informationer til hotellet.

Spansk for nybegyndere

Spansk er modersmål for ca. 400 millioner mennesker i verden. Det tales i Europa, Afrika samt på det amerikanske kontinent samt i Caribiens Fra Mexicos Rio Grande i nord til kontinentets sydligste punkt i ildlandet i Chile.

Spansk er fra den romanske sprogstamme ligesom italiensk, fransk og portugisisk. Men specielt de sidstnævnte sprog er dog ikke forståelige for hinanden, kun grammatikken er nær hinanden. Forskellen på spansk i Europa og spansk i f.eks Sydamerika er lille. Man forstå uden problemer hinanden. Fra det fineste højspanske castellano til bondespansk i Mellemamerika. Der lægges dog meget mere i udtalen af ordene, jo finere og rigere man er. Man ruller mere med tungen og ingen endelser bliver slugt. I det område jeg befinder mig i, har man en tendens til at "økonomisere" med endelserne. Buenos Dios bliver til buen di osv.

Der findes 22 tider for et udsagnsord. Der findes bl.a. 2 datider. En for en igangværende handling samt en for afsluttede handlinger. Så på sit i øvrigt mangelfulde spanske skal man så tage stilling til , om handlingen er afsluttet eller igangværende. Problemet med spansktalende over hele verden er, at de generelt kun taler deres eget sprog. D.v.s. intet sprogøre. Så hvis man i en i øvrigt korrekt sætning, uheldigvis lægger trykket forkert på et af ordene har de absolut ingen ide om hvad man prøver at sige. Det kan godt blive nogle lange dage.

På spansk har man noget der hedder cacafonia, hvilket betyder, at man laver om på grammatikken hvis det ikke lyder pænt. F.eks. er spansk delt op i køn, som man blandt andet kender fra tysk. På spansk har man hunkøn og hankøn. Alle ord der ender på a er hunkøn, som f.eks. aqua/vand. Foran et hunkønsord skal der være et personlig kendeord, nemlig la. Det vil så hedde la aqua/vandet, men nu træder cacafonia reglen ind. Man kan ikke have 2 x a efter hinanden, så vupti er aqua lavet til et hankøn, nemlig el aqua. Denne her type ord er der heldigvis ikke så mange hundrede af og de er udenadslære. Aqua skifter så tilfældigvis tilbage til hunkøn i flertal, da det bestemte kendeord i flertal er las aquas.

Man er meget stolt af det spanske sprog, så fremmedord bliver konsekvent lavet om. En sandwich hedder en bocadillo, milkshake er en batido, New York hedder Nuevo York osv. Man kender ordet remoulade hernede. Man bliver bare meget skuffet når man har bestilt ekstra meget remoulade og får serveret rødbeder.

En ene undervisningstime koster ca. 5 dollars i timen. Undervisningsniveauet på sprogskolerne er højt, da arbejdsløsheden i landet er 6o% eller mere. Undertegnede er blevet undervist af en: universitetslærer/professor, en computeringeniør samt 2 universitetsuddannede, ifærd med deres videreuddannelse. Man skifter generelt lærer hveranden uge for at få nyt input.

Turen går til El Chorcoyo-Ticuantepe

På vores sædvanlige søndagsudflugt med de gule busser tog vi i dag til natur reservatet El Chocoyo, der ligger tæt på byen Ticuantepe. Efter et besøg i byens park, hvor der som alle andre steder i Nicaragua altid spilles bold om søndagen, tog vi en motorcykel taxi ud til reservatet.

Vi betalte 50 kr. for entreen, der inkluder 3 personer samt en personlig guide til turen rundt. Det er en af de mindre tropiske regnskove, hvor gåturen rundt tager ca. 3 timer. Min kære datter var meget entusiastisk indtil vi efter 5 minutter mødte den første slange ca. 60 cm væk fra stien. Derefter holdt hun blikket stift rettet mod stien resten af turen rundt. Hun havde ellers fået at vide af guiden, at slangen kun spiste mus samt andre mindre dyr. Humøret blev meget bedre, da man kunne høre lydene af de første brøleaber i det fjerne. Brøleaberne lever i grupper og det er deres måde at kommunikere med hinanden på. Da vi nærmere os tiltog deres brøl. De var tydeligvis meget utilfreds med vores tilstedeværelse og at vi ikke straks forlod området. Der er ingen tvivl om, hvorfor de har deres navn. Man kan overalt i naturreservatet hører de forskellige grupper af brøleaber, der råber til hinanden.

I naturreservatet er der samtidig et vandfald. Vandet derfra forsyner adskillige omkring liggende landsbyer med vand. Yderligere bidrager kilden med 20% af hovedstadens vand. Det var den egentlige årsag til, at området blev udlagt til naturreservat for at sikre vandet dertil.

Reservatet er samtidig hjemsted for mere end 200 fuglearter. En del af den er trækfugle. På en klippeside har tusindvis af de grønne chicoyoer bygget deres rede ind i klippen. Om morgenen forlader de klippen for i tusindvis at vende tilbage ved solnedgang. Dens udbredelse strækker sig fra Mexico i nord til Nicaragua i syd og kun på stillehavs siden. Det er èn af de papegøjearter som vi har fornøjelsen af her i Granada. De sidder gladeligt i mangotræet udenfor vores vinduer. Fascinerende og lidt larmende.

Området er samtidig kendt for at være Nicaraguas ananas dal. Hele naturreservatet er omgivet af marker med ananas. Ananasen vokser på en lav busklignende plante. Den er meget taknemmelig og kan tåle meget sol og lidt vand.

Link til billeder fra naturreservatet og nedenunder lyd fra brøleaber.

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/ReservaElChocoyoYTicuantepe?feat=directlink

Villas Sonja

Udenfor Granada, omgivet af blikhytter og andre faldefærdige huse, er der blevet opført 100 huse. Disse huse danner et lille samfund omgivet af et hav af fattigdom. I det lille samfund er der udover husene blevet opført et forsamlingshus med et lille torv med træer og bænke, en børnehave samt en lille butiksarkade. Rundt om bebyggelsen er der bygget en mur og ved indgangen er der en vagt der sikre hvem der kommer ind i bebyggelsen.

Husene blev opført på foranledning af Sonja og hendes mand Eigil i samarbejde med Peder Kolind. I Peder Kolinds private skoleprojekt Carita Feliz (se evt. http://www.caritafeliz.org/) i Granada havde man spurgt fattige mennesker om hvad de selv anså, som deres største problem. Det var ikke mangel på penge, tøj, røde bøffer og lignende der optog dem. Men derimod at man som fattig altid boede i nærheden af lossepladser, kloakafløb og sumpede områder, hvor forekomsten af insekter, rotter og slanger er massiv. Deres største ønske var derfor at bo et sted uden disse. Det andet der optog dem var deres børns sikkerhed. Sidst, men ikke mindst, muligheden for et arbejde for at kunne forsørge sig selv og sin familie. Man kan ganske enkelt ikke få et arbejde når man bor i et skur uden el og vand.

Man gik så i gang med at udtænke hvordan man kunne hjælpe. Der blev planlagt at bygge så mange hus, som det var muligt for et givent beløb. I et år regnede man på, hvordan man så billigt som muligt kunne bygge et hus. F. eks er der i stedet for at bruge dyre og ressource krævende leccablokke, brugt det meget billigere sandsten, der bliver udskåret i nærheden af Granada. Der er lavet 3 forskellige størrelser på husene i henholdsvis ca.35m2, 45m2 og 55m2. Størrelserne på husene er lavet, så standard byggematerialer passer. Byggematerialer i standardmål er væsentlige billigere end i specialmål og der er intet materialespild og håndværkerne skal ikke bruge tid på at skære materialer til. Den opmærksomme læser vil selvfølge sige, at byggematerialer er meget billigere i vores del af verden, men desværre. Nicaragua er også en del af den globale verden og råvarer som olie, træ, cement, metaller og osv. koster det samme i grundpris. Der er ingen producent af ovennævnte, der ville sælge sine varer i ulande hvis man kunne få mere for dem i ilande.

Man endte med en pris på 10.200 kr. for et hus alt inkl. I slutningen af 2006 stod de 100 huse færdige og klar til indflytning. Lejerne af husene betaler en månedlig husleje, der ca. svarer til halvdelen af en mindstelønning. Denne lejeindtægt på de 100 huse sikre et lille overskud hver måned, der lægges til side til næste etape. Der er allerede indkøbt jord til at bygge de næste 100 huse.

Der er selvfølgelig regler i sådan en bebyggelse. Man skal betale sin husleje, man må ikke slå sin kone eller børn, man må ikke holde dyr (dyr tiltrækker andre dyr). Et beboerråd håndhæver dette strengt og til tider uretfærdigt. En kvindelig lejer havde 2 mænd boende, skiftevis lige og ulige uge. Fik et ultimatum fra beboerrådet om, at hun skulle vælge, men valgte i stedet at flytte. Det kan være svært at opgive sine privilegier. I øvrigt har alle, der bor i bebyggelsen, arbejde. Dette er et særsyn i et land med massiv underbeskæftigelse.

En gåtur i Granada

Jeg har lokket min kære kone til at skrive en stemningsrapport fra en tur gennem gaderne i byen.

En gåtur i Granadas gader kan efter min mening være en helt speciel oplevelse. Når man kigger ned af gaden ser den helt almindelig ud, men ser man lidt bedre efter, opdager man at der bag de tillukkede facader, som kun har døre som åbninger mod gaden, gemmer sig de smukkeste små haver. Disse ligger lidt gemt, da det man ser direkte ind i, vil svare til vores stue hjemme i Danmark. Disse ser meget forskellig ud efter hvor rig eller fattig familien er. Der kan være fra ingenting til smukke antikke møbler og kæmpe skulpturer i træ. Oftest er der et større eller mindre antal gyngestole. Disse gyngestole bruger folk til at tage med ud på fortovet om aftenen, hvor familien sidder og sludre med de forbipasserende, det er vældigt hyggeligt. Dette gør det lidt svært at færdes på fortovene, men det vender man sig til. Man skal til gengæld være lidt opmærksom når man vælger at gå i gaderne. Der er nogle meget store huller, som fungerer som afløb for regnvand..disse huller er bare ikke på størrelse med vores afløb fra Danmark og det er få af dem der er rist over. De er en smule farlige om aftenen, da det ikke er alle steder der er så meget gadelys. Vi har sjovt nok aldrig set nogen, der har været faldet ned i disse huller.

De forskellige transportmidler kan også få smilet frem, for selvfølgelig er der masser af biler, i meget forskellig stand. Jeg tror ikke, at alle ville komme gennem syn i Danmark. Foruden dem er der masser af knallerter, små motorcykler og almindelige cykler. Køretøjerne bliver bare ikke brugt helt på samme måde som hjemme. Her er det et køretøj som far og mor transporterer hele familien på. Det er et skønt syn at se mor bag på motorcyklen med to mindre børn mellem hende og far, der fører køretøjet.

Mens man nu går og nyder byen, bliver man vækket af højtaler vogne. De kører rundt og reklamere for alt muligt i gaderne, ofte så højt at lydkvaliteten er så forvrænget at det er umuligt at høre hvad budskabet er. De kan i det hele taget godt lide at ting bliver afspillet høj, de siger selv, at det er for så kan man ikke tænke på så meget andet imedens.

Handlen i gaden er også et kapitel for sig selv. Arbejdsløsheden er desværre meget høj, så alle der kan finde på et eller andet at sælge, gør det. Der er selvfølgelig grønthandlerdamen med sin kæmpekurv, som hun bærer på hovedet. Der er dem der sælger bælter, skjorter og bukser fra store tasker. Drengen med en bakke fyldt med nødder i små poser eller dem der forsøger at sælge cigaretter eller bolcher i enkelt stk.

Der er også de mere turistorienterede, der sælger alle mulige former for krukker og vaser fra deres små rygsække En ny hængekøje er det også muligt at købe på denne måde. Damen med sin lille madvogn må vi ikke glemme. Herfra sælger hun dagens ret, som man får i engangs emballage, et palmeblad. Damen med forfriskninger har slået sig ned lige ved siden af. Her kan man i en plastikpose købe saftevand af ubestemmelig art. Det bliver serveret i en plastikpose.
For at drikke bider man hul i posen, hvis man er rigtig heldig bliver forfriskningen serveret med sugerør.
http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/EnGaaturIGranada?feat=directlink

Søndag i Nicaragua

Efter en 6 dages arbejdsuge med 48 timer, ser nicaraguanerne frem til deres søndag. Dagen starter tidligt om morgenen kl. 8 med kirke. Derefter samles hele familien incl. bedsteforældre og oldeforældre. Man spiser sammen og så laver man en fællesaktivitet såsom at tage ud til havet for at bade, zoologiske have, tage i parken og spille bold. Det ser pudsigt ud første gang man ser en hel familie i indædt kamp om en bold, ung som gammel. Søndagen afsluttes gerne med, at hele familien tager ud og danser. Der findes talrige dansesteder hvor man åbner i løbet af eftermiddagen og med et levende orkester. Salsa og specielt merenque, der er den mest populære dans i latinamerika, danses. Rom og i særdeleshed øl er det foretrukne. Nicaraguanerne er generelt stille om mandagen.

Vores søndag foregik i Nicaraguas zoologiske have. Den ligger halvvejs mellem hovedstaden og Granada. Det koster 3 kr. for at komme ind. Vi var der sidst for 2 år siden og i mellemtiden er der sket talrige forbedringer. Standarden af dyrenes bure kan på ingen måde måle sig med vores egen i København, men til gængæld er der mange spændende dyrearter, som også lever i Nicaragua. Der er jaguarer, pumaer, jaguarundier, ocelotter, margays, caimaner, tukaner,tapirer osv. Da vi var der kælede en ung mand med en af ocelotterne gennem hegnet. Ocelotten, der er på størrelse med en los, virkede ikke uinteresseret. Den foretrækker jo selvfølgelig også helst mad der bevæger sig.

Man har samtidig i den zoologiske have investeret i et stort sommerfugle område. På et område som en fodboldbane flagre tusindvis af sommerfugle,kolibrier samt andre små farvestrålende fugle rundt. Man føler sig meget omsværmet og kan let få sommerfugle til at sætte sig på en.

Der er lagt link ud til billeder fra den zoologiske have.

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/ZoologiskHaveINicaragua?feat=directlink

Skolestart i Nicaragua

Så blev det min datters første skoledag. Freja starter på første år i overskolen. Underskolen er fra 1-6 klasse og i overskolen går man så i 5 år. Derefter er man klar til universitetet. Man kan uden problemer nå at afslutte overskolen og påbegynde universitetet som 15 årig.

Der er tvungen skoleuniform i Nicaragua, hvilket gør at i hvertfald på skolens område, er alle lige. Ved skoleindskrivningen af Freja havde vi modtaget en liste over hvilke bøger der skulle indkøbes, samt fået udleveret skolemærker til tøjet. Så gik turen over til den lokale boghandler hvor ca. halvdelen af bøgerne, typisk kladdehæfter og lignende, kunne indkøbes sammen med butikkens personlige shopper. Derefter hen til en skrædder, der tog mål af Freja, for at kunne sy hendes skoleuniform. Denne består af: hvid anstændig skjorte med påsyede skolemærker, marineblå knælang nederdel, knæstrømper samt enkle sorte sko. Den sidste halvdel af bøgerne kunne 14 dage senere købes på skolen.

Månedlig skolepenge for Freja er 28 dollars, hvilket svarer til ca. 30% af en månedlønning hernede. Samlet bogindkøb svarende til en hel månedlønning. Skolen er en privat katolsk skole med absolut levende nonner. I baghaven på skolen ligger klostreret. Freja har fået fornøjelsen af søster Victoria, der samtidig er skolens souschef og underviser i religion. Formoder at man i timerne ikke diskuterer for og imod Darwin. Freja er nu ellers meget positivt stemt overfor nonnerne, da disse altid er meget hjertelige og selvfølgelig med til volley i frikvarterne. Jeg har personligt stiftet bekendtskab med søster Victoria. Man kunne ikke finde Freja på klasselisten og da Freja kom hjem, fortalte hun om problematikken. Jeg tog over på skolen og talte med søsteren og ved hjælp af arme, ben og lidt spanske gloser lykkedes det os at lokalisere Freja. Jeg har lovet søster Victoria at lære hende engelsk. Ved ikke helt om jeg tør. De kan være rimelig strenge. Til gengæld lovede hun at lære mig lidt spansk!!!!! Så dårlig spansk taler jeg altså heller ikke.

Alle skolerne hernede starter kl. 7 om morgenen og slutter kl. 13.30. På skoleskemaet er der mere engelsk og religion samt mindre klassens time i forhold til Danmark. Naturfag er man rigtig dygtig til mens engelsk halter meget. Der er 29 elever i Frejas klasse.

Freja overlevede den første skoledag. Var meget træt efter en hel dag kun med spansk. De nye veninder på skolen samt lærerne taler som alle andre spansktalende meget hurtigt. Hendes forældre satser på, at hun er flydende om 3 måneder.

Kirkegården i Granada

Lidt uden for Granada findes byens gamle kirkegård. Den blev grundlagt i 1876 og endte sine dage som kirkegård i 1922. Kirkegården blev anlagt i byens rigeste periode og var blandt Mellemamerika største kirkegårde. Familierne til de begravede har lavet fantastiske monumenter over deres afdøde familiemedlemmer. I en mindre målstok er der lavet kopi af f.eks. Notre Dame katedralen. Katedralen er lavet i hvid marmor og i målestok 1:30. Andre efterligninger kunne være af smukke kirker eller katedraler i Mellemamerika eller i Europa. Man laver et fælles gravsted for familien, hvori familie medlemmerne bliver begravet efterhånden som de dør. Jo større gravsted, jo rigere.


9 af landets præsidenter og talrige medlemmer af landets rigeste familier ligger begravet her.



Jeg har lavet et link til billeder fra kirkegården

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/CementerioDeGranada?feat=directlink

Hvad kan man få for en tier

Prisniveauet i Nicaragua er lavt. Mindstelønnen er på 550 kr. om måneden. Nedenfor har jeg lavet en liste over hvad man kan få for en tier.

30 bananer

10 avocadoer

5 ananas

4 hot dogs

4 is

1 biograf billet

1 popcorn+sodavand i biografen

1/2 aftensmåltid på restaurant

1 frokost på restaurant

1 lækker frugt tallerken på restaurant (se billed ovenfor)

5 kopper kaffe på lokal kaffebar

1 cafe latte på flot cafe på hovedstrøget

10 cl. rom på lokal bar (kan udskiftes med 2 øl)

1 herreklip

1 manicure

Redaktionen har gentagne gange afsløret særdeles gode kager og tærter i byen. Disse er tilgengæld særdeles dyre efter de lokale forhold. Ca. 20 kr. for en sådanne. I spisende stund arbejder vi på at afsløre hemmeligheden bag den høje pris.

Transport i Nicaragua

Al daglig transport i Nicaragua foregår udelukkende ved hjælp af aflagte amerikanske skolebusser fra 50'erne og 60'erne. Der findes ingen togstrækninger i landet mere og taxakørsel er for dyrt for lokalbefolkningen. Al transport er privat og 50 km eller ca. 1 time koster 3 kr. Landet er delt op i nogle trafikknudepunkter, hvortil man kører for at skifte retning. Vores allesammens HT er lysår efter busserne i Nicaragua. De har film og musik og gerne på en gang. Mulighed for køb af drikkevarer, mad, is og slik og ikke mindst levende underholdning i form af f.eks tryllekunstnere. Det hele udført af foretagsomme private erhvervsdrivende, der hopper på bussen, sælger hvad der kan sælges og derpå hopper af. Alt er i henhold til aftale med buschaufføren og konduktørene, det er jo en service til de rejsende. Man kan komme af og på, som man lyster. Der er ingen faste stoppesteder. Busruten(start og slutby) står i vinduet og konduktørerne råber endestationen hængende ud af bussen for at tiltrække mulige kunder. Man kan have sin cykel med, den blive sat op taget sammen med grisen, kurvene eller de indkøbte møbler. Alle vil gerne sidde ned i bussen, men man rejser sig selvfølgelig for ældre samt kvinder. Man kan til tider føle sig hensat til filmen med Dirch Passer & Ove Sprogøe og deres sporvogn. Man er aldrig urolig for at køre i bus i Nicaragua, da alle busser er overklistret med kristne budskaber som Herren er med dig, Jesus er din hyrde og derudover overklistret med Spidermann.I takt med at den økonomiske nedtur ramte Nicaragua i 90'erne er cyklen blevet meget populær. Man kan til tider føle sig hensat til København, hvor cyklisterne vælter frem og tilbage. Man kører gerne mange på den samme cykel og en nicaraguansk familie på 5 kan sagtens sidde på en sådanne.

Fødselsdag i Nicaragua

Vores datters første fødselsdag i Nicaragua blev holdt på spanskskolen, hvor vi til daglig kæmper med vores spanske gloser. Freja havde fortalt, at hun havde fødselsdag og vupti, næste dag var der arrangeret fødselsdag for Freja. Man tager: en papirsdukke indeholdende en lerskål fyldt med slik, et fødselsdagsbarn med bind for øjnene og et boldtræ i hånden samt sjove hatte til alle i selskabet. Dertil en snor til papirsdukken for at kunne hæve eller sænke denne. Fødselsdagsbarnet prøver så at ramme dukken med bind for øjnene, mens gæsterne hæver eller sænker dukken. Det kan blive rimeligt vildt og en vis afstand til fødselsdagsbarnet tilrådes generelt. Når dukken så er ramt og specielt lerskålen med slikket er landet på gulvet, kaster hele selskabet sig over slikket. Derefter serveres der en smukt udsmykket kage i barnets favoritfarver. Kagen er lavet af sukkerglasur og indeni er der en stor tør sandkage.

Skoleindskrivning

Ja, så kom dagen for vores datter, Frejas skoleindskrivning. Vi har valgt en privat katolsk skole her i byen, for at give Freja mulighed for at få et netværk. Alternativet var en privat international skole i hovedstaden, Managua, ca. 50 min. herfra.

En skoleindskrivning i latinamerika starter med, at forældrene sammen med barnet møder op på den ønskede skole. Man har så en indledende samtale, i vores tilfælde med en katolsk søster, der fortæller om skolens værdigrundlag. Om holdninger, indstillinger samt attituder. Vi var selvfølgelig overbeviste katolikker (i hvertfald lige der). Man skulle fremlægge karakterblade, fødselsattest samt ikke mindst en dåbsattest. Frejas dåbsattest var desværre blevet væk i flytterodet (hun er ikke døbt, kun navngivet). Vi bestod det første interview og skulle derefter fremstilles for skolens rektor, mens Freja og hendes storesøster, Kimie, får en rundvisning på skolen af søster Claudia. Samtalen med rektoren bestod af en praktisk orientering om mødetidspunkter, skoleuniformer og betaling. Vi får her udleveret en liste over hvilke bøger samt hvilket tøj der skal indkøbes. I Nicaragua, og for den sags skyld også i resten af latinamerika, er skoleuniform obligatorisk. Vi tager ned til den officielle leverandør af skoleuniformer, en lokal skrædderforretning. Freja får herefter taget mål til hendes hvide skjorter samt blå nederdele. Dertil hører hvide knæstrømper samt sorte sko. Jeg husker selvfølgelig at lægge billeder ud af Freja, iført hele herligheden. Der er første skoledag den 26. januar kl. 7.00, hvor det også forventes at forældrene møder op.

I forbindelse med Frejas skolestart har hun selvfølgelig fået biblen på spansk. Billedet af Freja viser hende iført det nye skolesportstøj, der selvfølgelig også er obligatorisk. Træet i baggrunden er i øvrigt et mangotræ.

Ankomsten til Nicaragua

Så er hele familien ankommet til Granada i Nicaragua. Vi nåede at opleve nytåret i Granada inden vi faldt i søvn kl. 22. Knaldfyrværkeri er tydeligvis i højsæde på bekostning af raketter. Man kunne på nogle tidspunkter i.l.a. aftenen have en ide om, at militæret havde haft et lagerudsalg af diverse øvelsesgranater.

Næste dag så byen overraskende pæn ud. Masser af affald fra fyrværkeriet, men intet knust glas som i København. Der er ingen til at feje gaderne p.t. Regeringen har ikke betalt gadefejerne, efter byen ved kommunevalget valgte en liberal kandidat. Det kan man da kalde konsekvens.

Vi var i cirkus Teletubbies, her i Granada. Det var absolut en oplevelse. Billetterne kostede 10 kr. på 1. række. Kunne delvis sammenlignes med et cirkus i Danmark, men med et par væsentlige ændringer. En løve i manegen, kun iført et halsbånd. Freja var sandelig også lidt usikker på dette arrangement. Trygt eller utrygt, vi overlevede. Næste fantastiske indslag var en syngende bøsse. Flirtende med alle mænd på 1. række. Kys, kram samt diskrete fødder plantet i skridtet. Vild jubel i cirkusset. Man har et særdeles afslappet forhold til bøsser og transvisitter i Granada på trods af, at det som alle andre latinamerikanske samfund er et udpræget machosamfund. Praktisk talt alle mandlige frisører i byen er bøsser og de gør absolut intet for at skjule dette.

I morgen søndag flytter vi fra vores hotel ind i en lejlighed indtil videre. Vi skal bor der i 10 dage, hvorefter vi, højst sandsynligt, flytter ind i vores egen lejlighed.