Villas Sonja

Udenfor Granada, omgivet af blikhytter og andre faldefærdige huse, er der blevet opført 100 huse. Disse huse danner et lille samfund omgivet af et hav af fattigdom. I det lille samfund er der udover husene blevet opført et forsamlingshus med et lille torv med træer og bænke, en børnehave samt en lille butiksarkade. Rundt om bebyggelsen er der bygget en mur og ved indgangen er der en vagt der sikre hvem der kommer ind i bebyggelsen.

Husene blev opført på foranledning af Sonja og hendes mand Eigil i samarbejde med Peder Kolind. I Peder Kolinds private skoleprojekt Carita Feliz (se evt. http://www.caritafeliz.org/) i Granada havde man spurgt fattige mennesker om hvad de selv anså, som deres største problem. Det var ikke mangel på penge, tøj, røde bøffer og lignende der optog dem. Men derimod at man som fattig altid boede i nærheden af lossepladser, kloakafløb og sumpede områder, hvor forekomsten af insekter, rotter og slanger er massiv. Deres største ønske var derfor at bo et sted uden disse. Det andet der optog dem var deres børns sikkerhed. Sidst, men ikke mindst, muligheden for et arbejde for at kunne forsørge sig selv og sin familie. Man kan ganske enkelt ikke få et arbejde når man bor i et skur uden el og vand.

Man gik så i gang med at udtænke hvordan man kunne hjælpe. Der blev planlagt at bygge så mange hus, som det var muligt for et givent beløb. I et år regnede man på, hvordan man så billigt som muligt kunne bygge et hus. F. eks er der i stedet for at bruge dyre og ressource krævende leccablokke, brugt det meget billigere sandsten, der bliver udskåret i nærheden af Granada. Der er lavet 3 forskellige størrelser på husene i henholdsvis ca.35m2, 45m2 og 55m2. Størrelserne på husene er lavet, så standard byggematerialer passer. Byggematerialer i standardmål er væsentlige billigere end i specialmål og der er intet materialespild og håndværkerne skal ikke bruge tid på at skære materialer til. Den opmærksomme læser vil selvfølge sige, at byggematerialer er meget billigere i vores del af verden, men desværre. Nicaragua er også en del af den globale verden og råvarer som olie, træ, cement, metaller og osv. koster det samme i grundpris. Der er ingen producent af ovennævnte, der ville sælge sine varer i ulande hvis man kunne få mere for dem i ilande.

Man endte med en pris på 10.200 kr. for et hus alt inkl. I slutningen af 2006 stod de 100 huse færdige og klar til indflytning. Lejerne af husene betaler en månedlig husleje, der ca. svarer til halvdelen af en mindstelønning. Denne lejeindtægt på de 100 huse sikre et lille overskud hver måned, der lægges til side til næste etape. Der er allerede indkøbt jord til at bygge de næste 100 huse.

Der er selvfølgelig regler i sådan en bebyggelse. Man skal betale sin husleje, man må ikke slå sin kone eller børn, man må ikke holde dyr (dyr tiltrækker andre dyr). Et beboerråd håndhæver dette strengt og til tider uretfærdigt. En kvindelig lejer havde 2 mænd boende, skiftevis lige og ulige uge. Fik et ultimatum fra beboerrådet om, at hun skulle vælge, men valgte i stedet at flytte. Det kan være svært at opgive sine privilegier. I øvrigt har alle, der bor i bebyggelsen, arbejde. Dette er et særsyn i et land med massiv underbeskæftigelse.