onsdag den 12. august 2009

Tyrer løs i gaden






























I Pamplona i Spanien afspærrer man hvert år en gade for at man kan afholde årets løb med tyrer i gaden. I den afspærrede gade har unge mænd deres manddomsprøve inden tyrene løber ind i byens tyrearena. Imens betragter de ældre og mere kløgtige skuespillet. Her i Granada har man en anden og lidt mere spændende udgave. I en af byens indfaldsveje bliver der sendt tyrer afsted med direktion mod byens torv. Unge mennesker, drenge og pige, løber så foran på tyrens vej mod torvet. Hvis tyren beslutter sig for en anden vej er der cowboyerne, der med lassoer, dirigerer tyrene den rigtige retning. Ikke så få huse har haft besøg af tyre i denne by. Skulle hilse og sige, at inden man får fanget sådan en og slæbt den ud af en butik, restaurant eller hus kan der gå rimelig lang tid. Tyrene vejer mellem 700-800 kg og jeg har ved selvsyn set dem trække heste rundt som var de lavet som Pinochio.

Det der sker er som følger: tyr slippes løs ca. 2 km udenfor byens centrum, unge mennesker løber foran, tyr bliver på gaden og helst ikke på fortorvet hvor tilskuerne står uden afskærmning Hvis tyr følger reglerne og ikke torpedere for mange kaFedn den får lov til at løbe ind til torvet. Hvis tyr derimod ikke følger reglerne og stanger folk (ihjel), raserer bygninger og biler bliver den indfanget. Vi havde valgt en cafe ca. 5 trappetrin oppe bag et par blomster. De blomster skulle nok gøre det af med selv den mest agressive tyr. Vi havde derimod det absolut bedste udsyn over byens plads. Der er nemlig 2 steder hvor det sner, nemlig på den ca. 2 km lange rute ind til byen og så på byens torv hvor der bliver sluppet yderligere 12 tyre ud. 3 af gangen, det er også mere fair. Det er også her det plejer at gå mest galt. Det er muligt at holde øje med 1 tyr på en gade på vej ind til byen. Derimod 3 tyrer ad gangen på et torv fyldt med "modige mennesker", træer og salgsvogne. Det er dømt til at gå galt. I år døde der 2 mennesker En mand blev trampet ihjel, da han reddede en lille pige fra at blive trampet ihjel af en tyr. Den anden blev stanget ihjel på torvet. Så det meget omtalte tyreløb i Pamplona er jo nærmest en sød og hyggelig børnefødselsdag til sammenligning.
Hvis man nu tror at tyrene hernede kommer til at dø i en arena for en tyrefægters hånd, må jeg sige at det sker ikke. Tyrefægtning bruges slet ikke i centralamerika. Man skal enten til sydamerika, Mexico eller Spanien for at opleve dette. De tyre der bliver sat ud i gaderne repræsenterer en enorm formue. Det er de fineste avlstyre, der bliver sat i udstilling. Så kan man imponerer nabogården eller mulige købere af tyrene Avlstyrer fra hele landet vises på denne måde frem. Man kan nogle gange tænke, at det er lidt dumt og gammeldags med sådanne traditioner. Men traditioner betyder meget, specielt i denne del af verden Til sammenligning kan det oplyses, at der i Finland altid dør mere end en håndfuld mennesker til Sankt Hans, der direkte kan relateres til bl.a. fuldeulykker hvor folk drukner. Hvert land sine skikke. De lokale Granada beboere er i øvrigt ikke alt for glad for dagen. Det er specielt turisterne og nicaraguanere fra det øvrige land der er mest interesserede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar