Turen går til El Chorcoyo-Ticuantepe

På vores sædvanlige søndagsudflugt med de gule busser tog vi i dag til natur reservatet El Chocoyo, der ligger tæt på byen Ticuantepe. Efter et besøg i byens park, hvor der som alle andre steder i Nicaragua altid spilles bold om søndagen, tog vi en motorcykel taxi ud til reservatet.

Vi betalte 50 kr. for entreen, der inkluder 3 personer samt en personlig guide til turen rundt. Det er en af de mindre tropiske regnskove, hvor gåturen rundt tager ca. 3 timer. Min kære datter var meget entusiastisk indtil vi efter 5 minutter mødte den første slange ca. 60 cm væk fra stien. Derefter holdt hun blikket stift rettet mod stien resten af turen rundt. Hun havde ellers fået at vide af guiden, at slangen kun spiste mus samt andre mindre dyr. Humøret blev meget bedre, da man kunne høre lydene af de første brøleaber i det fjerne. Brøleaberne lever i grupper og det er deres måde at kommunikere med hinanden på. Da vi nærmere os tiltog deres brøl. De var tydeligvis meget utilfreds med vores tilstedeværelse og at vi ikke straks forlod området. Der er ingen tvivl om, hvorfor de har deres navn. Man kan overalt i naturreservatet hører de forskellige grupper af brøleaber, der råber til hinanden.

I naturreservatet er der samtidig et vandfald. Vandet derfra forsyner adskillige omkring liggende landsbyer med vand. Yderligere bidrager kilden med 20% af hovedstadens vand. Det var den egentlige årsag til, at området blev udlagt til naturreservat for at sikre vandet dertil.

Reservatet er samtidig hjemsted for mere end 200 fuglearter. En del af den er trækfugle. På en klippeside har tusindvis af de grønne chicoyoer bygget deres rede ind i klippen. Om morgenen forlader de klippen for i tusindvis at vende tilbage ved solnedgang. Dens udbredelse strækker sig fra Mexico i nord til Nicaragua i syd og kun på stillehavs siden. Det er èn af de papegøjearter som vi har fornøjelsen af her i Granada. De sidder gladeligt i mangotræet udenfor vores vinduer. Fascinerende og lidt larmende.

Området er samtidig kendt for at være Nicaraguas ananas dal. Hele naturreservatet er omgivet af marker med ananas. Ananasen vokser på en lav busklignende plante. Den er meget taknemmelig og kan tåle meget sol og lidt vand.

Link til billeder fra naturreservatet og nedenunder lyd fra brøleaber.

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/ReservaElChocoyoYTicuantepe?feat=directlink

Villas Sonja

Udenfor Granada, omgivet af blikhytter og andre faldefærdige huse, er der blevet opført 100 huse. Disse huse danner et lille samfund omgivet af et hav af fattigdom. I det lille samfund er der udover husene blevet opført et forsamlingshus med et lille torv med træer og bænke, en børnehave samt en lille butiksarkade. Rundt om bebyggelsen er der bygget en mur og ved indgangen er der en vagt der sikre hvem der kommer ind i bebyggelsen.

Husene blev opført på foranledning af Sonja og hendes mand Eigil i samarbejde med Peder Kolind. I Peder Kolinds private skoleprojekt Carita Feliz (se evt. http://www.caritafeliz.org/) i Granada havde man spurgt fattige mennesker om hvad de selv anså, som deres største problem. Det var ikke mangel på penge, tøj, røde bøffer og lignende der optog dem. Men derimod at man som fattig altid boede i nærheden af lossepladser, kloakafløb og sumpede områder, hvor forekomsten af insekter, rotter og slanger er massiv. Deres største ønske var derfor at bo et sted uden disse. Det andet der optog dem var deres børns sikkerhed. Sidst, men ikke mindst, muligheden for et arbejde for at kunne forsørge sig selv og sin familie. Man kan ganske enkelt ikke få et arbejde når man bor i et skur uden el og vand.

Man gik så i gang med at udtænke hvordan man kunne hjælpe. Der blev planlagt at bygge så mange hus, som det var muligt for et givent beløb. I et år regnede man på, hvordan man så billigt som muligt kunne bygge et hus. F. eks er der i stedet for at bruge dyre og ressource krævende leccablokke, brugt det meget billigere sandsten, der bliver udskåret i nærheden af Granada. Der er lavet 3 forskellige størrelser på husene i henholdsvis ca.35m2, 45m2 og 55m2. Størrelserne på husene er lavet, så standard byggematerialer passer. Byggematerialer i standardmål er væsentlige billigere end i specialmål og der er intet materialespild og håndværkerne skal ikke bruge tid på at skære materialer til. Den opmærksomme læser vil selvfølge sige, at byggematerialer er meget billigere i vores del af verden, men desværre. Nicaragua er også en del af den globale verden og råvarer som olie, træ, cement, metaller og osv. koster det samme i grundpris. Der er ingen producent af ovennævnte, der ville sælge sine varer i ulande hvis man kunne få mere for dem i ilande.

Man endte med en pris på 10.200 kr. for et hus alt inkl. I slutningen af 2006 stod de 100 huse færdige og klar til indflytning. Lejerne af husene betaler en månedlig husleje, der ca. svarer til halvdelen af en mindstelønning. Denne lejeindtægt på de 100 huse sikre et lille overskud hver måned, der lægges til side til næste etape. Der er allerede indkøbt jord til at bygge de næste 100 huse.

Der er selvfølgelig regler i sådan en bebyggelse. Man skal betale sin husleje, man må ikke slå sin kone eller børn, man må ikke holde dyr (dyr tiltrækker andre dyr). Et beboerråd håndhæver dette strengt og til tider uretfærdigt. En kvindelig lejer havde 2 mænd boende, skiftevis lige og ulige uge. Fik et ultimatum fra beboerrådet om, at hun skulle vælge, men valgte i stedet at flytte. Det kan være svært at opgive sine privilegier. I øvrigt har alle, der bor i bebyggelsen, arbejde. Dette er et særsyn i et land med massiv underbeskæftigelse.

En gåtur i Granada

Jeg har lokket min kære kone til at skrive en stemningsrapport fra en tur gennem gaderne i byen.

En gåtur i Granadas gader kan efter min mening være en helt speciel oplevelse. Når man kigger ned af gaden ser den helt almindelig ud, men ser man lidt bedre efter, opdager man at der bag de tillukkede facader, som kun har døre som åbninger mod gaden, gemmer sig de smukkeste små haver. Disse ligger lidt gemt, da det man ser direkte ind i, vil svare til vores stue hjemme i Danmark. Disse ser meget forskellig ud efter hvor rig eller fattig familien er. Der kan være fra ingenting til smukke antikke møbler og kæmpe skulpturer i træ. Oftest er der et større eller mindre antal gyngestole. Disse gyngestole bruger folk til at tage med ud på fortovet om aftenen, hvor familien sidder og sludre med de forbipasserende, det er vældigt hyggeligt. Dette gør det lidt svært at færdes på fortovene, men det vender man sig til. Man skal til gengæld være lidt opmærksom når man vælger at gå i gaderne. Der er nogle meget store huller, som fungerer som afløb for regnvand..disse huller er bare ikke på størrelse med vores afløb fra Danmark og det er få af dem der er rist over. De er en smule farlige om aftenen, da det ikke er alle steder der er så meget gadelys. Vi har sjovt nok aldrig set nogen, der har været faldet ned i disse huller.

De forskellige transportmidler kan også få smilet frem, for selvfølgelig er der masser af biler, i meget forskellig stand. Jeg tror ikke, at alle ville komme gennem syn i Danmark. Foruden dem er der masser af knallerter, små motorcykler og almindelige cykler. Køretøjerne bliver bare ikke brugt helt på samme måde som hjemme. Her er det et køretøj som far og mor transporterer hele familien på. Det er et skønt syn at se mor bag på motorcyklen med to mindre børn mellem hende og far, der fører køretøjet.

Mens man nu går og nyder byen, bliver man vækket af højtaler vogne. De kører rundt og reklamere for alt muligt i gaderne, ofte så højt at lydkvaliteten er så forvrænget at det er umuligt at høre hvad budskabet er. De kan i det hele taget godt lide at ting bliver afspillet høj, de siger selv, at det er for så kan man ikke tænke på så meget andet imedens.

Handlen i gaden er også et kapitel for sig selv. Arbejdsløsheden er desværre meget høj, så alle der kan finde på et eller andet at sælge, gør det. Der er selvfølgelig grønthandlerdamen med sin kæmpekurv, som hun bærer på hovedet. Der er dem der sælger bælter, skjorter og bukser fra store tasker. Drengen med en bakke fyldt med nødder i små poser eller dem der forsøger at sælge cigaretter eller bolcher i enkelt stk.

Der er også de mere turistorienterede, der sælger alle mulige former for krukker og vaser fra deres små rygsække En ny hængekøje er det også muligt at købe på denne måde. Damen med sin lille madvogn må vi ikke glemme. Herfra sælger hun dagens ret, som man får i engangs emballage, et palmeblad. Damen med forfriskninger har slået sig ned lige ved siden af. Her kan man i en plastikpose købe saftevand af ubestemmelig art. Det bliver serveret i en plastikpose.
For at drikke bider man hul i posen, hvis man er rigtig heldig bliver forfriskningen serveret med sugerør.
http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/EnGaaturIGranada?feat=directlink

Søndag i Nicaragua

Efter en 6 dages arbejdsuge med 48 timer, ser nicaraguanerne frem til deres søndag. Dagen starter tidligt om morgenen kl. 8 med kirke. Derefter samles hele familien incl. bedsteforældre og oldeforældre. Man spiser sammen og så laver man en fællesaktivitet såsom at tage ud til havet for at bade, zoologiske have, tage i parken og spille bold. Det ser pudsigt ud første gang man ser en hel familie i indædt kamp om en bold, ung som gammel. Søndagen afsluttes gerne med, at hele familien tager ud og danser. Der findes talrige dansesteder hvor man åbner i løbet af eftermiddagen og med et levende orkester. Salsa og specielt merenque, der er den mest populære dans i latinamerika, danses. Rom og i særdeleshed øl er det foretrukne. Nicaraguanerne er generelt stille om mandagen.

Vores søndag foregik i Nicaraguas zoologiske have. Den ligger halvvejs mellem hovedstaden og Granada. Det koster 3 kr. for at komme ind. Vi var der sidst for 2 år siden og i mellemtiden er der sket talrige forbedringer. Standarden af dyrenes bure kan på ingen måde måle sig med vores egen i København, men til gængæld er der mange spændende dyrearter, som også lever i Nicaragua. Der er jaguarer, pumaer, jaguarundier, ocelotter, margays, caimaner, tukaner,tapirer osv. Da vi var der kælede en ung mand med en af ocelotterne gennem hegnet. Ocelotten, der er på størrelse med en los, virkede ikke uinteresseret. Den foretrækker jo selvfølgelig også helst mad der bevæger sig.

Man har samtidig i den zoologiske have investeret i et stort sommerfugle område. På et område som en fodboldbane flagre tusindvis af sommerfugle,kolibrier samt andre små farvestrålende fugle rundt. Man føler sig meget omsværmet og kan let få sommerfugle til at sætte sig på en.

Der er lagt link ud til billeder fra den zoologiske have.

http://picasaweb.google.dk/familiensigvardsen/ZoologiskHaveINicaragua?feat=directlink

Skolestart i Nicaragua

Så blev det min datters første skoledag. Freja starter på første år i overskolen. Underskolen er fra 1-6 klasse og i overskolen går man så i 5 år. Derefter er man klar til universitetet. Man kan uden problemer nå at afslutte overskolen og påbegynde universitetet som 15 årig.

Der er tvungen skoleuniform i Nicaragua, hvilket gør at i hvertfald på skolens område, er alle lige. Ved skoleindskrivningen af Freja havde vi modtaget en liste over hvilke bøger der skulle indkøbes, samt fået udleveret skolemærker til tøjet. Så gik turen over til den lokale boghandler hvor ca. halvdelen af bøgerne, typisk kladdehæfter og lignende, kunne indkøbes sammen med butikkens personlige shopper. Derefter hen til en skrædder, der tog mål af Freja, for at kunne sy hendes skoleuniform. Denne består af: hvid anstændig skjorte med påsyede skolemærker, marineblå knælang nederdel, knæstrømper samt enkle sorte sko. Den sidste halvdel af bøgerne kunne 14 dage senere købes på skolen.

Månedlig skolepenge for Freja er 28 dollars, hvilket svarer til ca. 30% af en månedlønning hernede. Samlet bogindkøb svarende til en hel månedlønning. Skolen er en privat katolsk skole med absolut levende nonner. I baghaven på skolen ligger klostreret. Freja har fået fornøjelsen af søster Victoria, der samtidig er skolens souschef og underviser i religion. Formoder at man i timerne ikke diskuterer for og imod Darwin. Freja er nu ellers meget positivt stemt overfor nonnerne, da disse altid er meget hjertelige og selvfølgelig med til volley i frikvarterne. Jeg har personligt stiftet bekendtskab med søster Victoria. Man kunne ikke finde Freja på klasselisten og da Freja kom hjem, fortalte hun om problematikken. Jeg tog over på skolen og talte med søsteren og ved hjælp af arme, ben og lidt spanske gloser lykkedes det os at lokalisere Freja. Jeg har lovet søster Victoria at lære hende engelsk. Ved ikke helt om jeg tør. De kan være rimelig strenge. Til gengæld lovede hun at lære mig lidt spansk!!!!! Så dårlig spansk taler jeg altså heller ikke.

Alle skolerne hernede starter kl. 7 om morgenen og slutter kl. 13.30. På skoleskemaet er der mere engelsk og religion samt mindre klassens time i forhold til Danmark. Naturfag er man rigtig dygtig til mens engelsk halter meget. Der er 29 elever i Frejas klasse.

Freja overlevede den første skoledag. Var meget træt efter en hel dag kun med spansk. De nye veninder på skolen samt lærerne taler som alle andre spansktalende meget hurtigt. Hendes forældre satser på, at hun er flydende om 3 måneder.